En dag med hip og hurra

IMG_4679

I dag er det Kjærstens fødselsdag. Spunken vækkede ham med et “gaaaaver NUUU”, og jeg havde været oppe en halv time tidligere for at kunne nå at lave morgenmad. Takket være “Bertha” var der friskbagt havrebrød, og jeg fik pakket gaverne ind i går aftes.

IMG_6521

En baconglad mand, skal naturligvis ha’ baconroser, så jeg rullede to skiver bacon til en “rose” og lagde dem ned i en muffinform. Ind i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter, og så var de klar. Undervejs hældte jeg fedtet fra, så de ikke kun blev kogt. Det var et hit hos fødselaren.

Han blev naturligvis også begavet, med alt fra nye sko til saltlakridssovs. Max havde købt seks par nye strømper og nogle nye boxershorts – i håb om at kunne arve det gamle, uden et “NEJ Max”…

Spunken blev afleveret i børnehave, og Kjærsten tog på job. Jeg gik en dejlig tur med Max og fik ellers brugt et par timer på at se morgen tv. Det er så sjældent jeg gør det, og siden jeg ikke var (så meget) bagud med vasketøjet, tillod jeg mig det. En lille lur blev det også til, og så nåede jeg at rydde lidt op ovenpå inden jeg skulle hente Spunken.

IMG_2101Han var i højt humør da jeg hentede ham, og havde både sovet og spist godt. Han var rigtig ked af det da Kjærsten afleverede ham i morges, så det var skønt at høre han havde haft en dejlig dag.

Vi trillede ned til en frisør, og så blev Spunkens lange hår, klippet af. Han var pænt muggen over at det nu var så “kååååååårt” , men han har da spejlet sig i spejlet et par gange, efter vi kom hjem 😉

IMG_2105På vej hjem fra frisøren, gik vi igennem kastanjelunden. Spunken løb rundt og kiggede op på de grønne blade. Han konstaterede at det var meget mørkt inde under træerne, men lyst udenfor. Det er så sjovt når han går og funderer over hvordan ting fungerer.

Snart skal vi mødes med Kjærsten og spise sushi. Så er dagen så småt gået, og en dejlig festlig en af slagsen.

Ps – en uge til vi ta’r til Skagen!

4 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om