…men alligevel glæder jeg mig. Vi får nye genboer ! Det er dem som jeg før har skrevet om, og som jeg egentlig kun kender fra Instagram – og delvis fra bloggen.
Jeg tog Spunken under armen i går, og gik over vejen hen til den nuværende genbo. Bankede på, og havde gjort en salgstale klar. Desværre åbnede han ikke, så vi måtte gå tilbage igen. Spunken havde ellers taget sin lommelygte med, klar til at gi’ et 3. grads forhør, og tvinge manden til at vælge de rigtige købere.
Måske viser det sig at de er super irriterende mennesker, og at vi passivt agressivt kan bitche på vores blogs over hinanden, og så føle det en smule akavet når der skal ryddes sne hele vinteren, og vi kommer til at støde på hinanden….eller måske er de så rare mennesker som jeg har fornemmelse af, og kommer til at være friske på lidt mere liv på vejen.
I øvrigt har vi boet i vores eget hus i 13 måneder nu. Jeg er ret grøn af misundelse over Øglemors fede indlæg om det første år i deres hus, så måske jeg kopierer idéen og gør mig nogle tanker her på bloggen over det første år i Brønshøj.
Nu vil jeg arbejde lidt på butikkens nyhedsbrev. Det regner udenfor, så det er sløjt med besøg i dag. Til frokost lukker jeg et kvarter, og smutter ud efter frokost sammen med min søde nabo. Vi har begge lange dage i butikkerne om onsdagen, så vi får drukket en masse te/kaffe og sludret ude foran butikkerne. SÅ hyggeligt.
2 comments
Jeg tror mest på det sidste – at de er de rareste mennesker. Også selv om jeg, ligesom dig, kun kender dem fra bloggen, Instagram og WordFeud (word of advice – læg dig IKKE ud med Hr. Forstad i WordFeud. Han har tværet mig ud adskillige gange. Grrrr.)
Men har de fået huset? I givet fald vil jeg danse en lille glædesdans her på den café, jeg er fortrukket til, eftersom rengøringen giver den gas derhjemme. Jeg troede, at dommen først faldt i morgen. Så måske I skal over og vride arme igen i aften 😉
(PS: Tak for de pæne ord om hus-indlæg. Det var ret hyggeligt at skrive. Selv om det gik op for mig, HVOR tralvt vi egentlig har haft ;-))
Jeg synes, at det lytder vildt spændende. Uden at kende det mindste til Fru Forstad (og hendes blog i øvrigt). Men det er da spændende at få nye naboer som man “kender” lidt.
Jeg ville ønske at vi kendte vores naboer lidt bedre – og havde havde jævnaldrende børn. Og gad at drikke noget vin på terrassen om sommeren. Man kunne jo starte med at invitere dem…