Det er nok de færreste der ikke enten har set eller læst “Ikke uden min datter”. Jeg havde selv kun set filmen, men da jeg fik chancen for både at læse bogen samt efterfølgeren, slog jeg til.
Ikke uden min datter, handler i korte træk om en kvinde der bliver snydt til at følge med sin mand til Iran. De har deres fire årige datter med, og selv om kvinden – Betty – har bange anelser, stoler hun på sin mand når han siger de blot skal på ferie.
Det går dog heeeelt galt, så bogen handler om hvordan de bliver holdt fanget, bliver ofre for vold og hvordan de efter halvandet år slipper væk.
Nu har den lille pige – Mahtob – selv skrevet sin historie, og udgivet bogen “Forfulgt”. Den beskriver hendes minder fra deres tid i Iran, samt hvordan hendes liv var efter hun kom hjem. Frygten for at hendes far skulle komme tilbage efter hende, forsvandt først helt da han døde. Alligevel virker hun ikke fuld af had, og det er gribende at læse hendes ord. Tænk at man kan tilgive et menneske, der i starten af ens liv er fuld af kærlighed, og derefter forvandles til et mishandlende monster.
Mahtob er blevet meget syg af “Lupus”, så det har forhindret hende i at tournere med sin bog. Dog har jeg ligevel indtryk af at hun er blevet hørt. Det fortjener hun.
Bogen kan være lidt rodet, da Mahtob springer en del rundt, men jeg synes bestemt at bogen er værd at læse.
I forhold til moderens bog, som på mig virkede en smule fordømmende over for de muslimske traditioner (altså ikke bortførelsen og den slags, men hverdagens traditioner og hushold), så er Mahtobs mere forklarende og åbensindet.
Tak til Lahme Kommunikation, og Gads forlag, for at give mig muligheden for at læse denne fine bog.
