Det er ikke så ofte vi får fisk, og når vi så gør, er det ofte “fiskedeller”. Spunken kan godt li’ deller, og dypper dem gerne i remo, og gnasker løs.
For at spice dellerne op, køber jeg farsen hos fiskehandleren, og fylder så noget grønt i dem. Det kan være finthakkede peberfrugter, forårsløg eller som i sidste uge en håndfuld kantareller. Slet ikke tosset, skulle jeg hilse at sige. Har man frisk dild, eller andre urter, smager det også skønt i fiskefarsen.
Til Kjærsten og mig, købte jeg to hele makreller. De blev renset af fiskehandleren, men jeg beholdt hovedet og halen på. De blev ridset på skindet, gnubbet ind i salt indvendig og fyldt med frisk persille, forårsløg og citron. Så ind i ovnen på 180-200 grader, i 15-20 minutter. Man kan let se om fisken er færdig, ved at lette lidt på køddet. Slipper det benene, er den færdig.
Køber man så fisken når den er i sæson, er den billigere end ellers. Makrellerne købte fx. 27 kroner. I det hele taget vil jeg slå et slag for at man køber råvarer efter sæson. Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre med alt, men jeg vil hellere vente på de lækre danske æbler, end at købe de udenlandske.
De sidste par uger, har jeg fået en ny kasse fra Aarstiderne. Den hedder “Kiselkassen” og er biodynamisk og helt vildt lækker. Den kan anbefales – og nej, jeg har ikke fået kassen sponsoreret ved at skrive om den 🙂
4 comments
Uhmm… fine billeder og lækker mad, tror jeg ved hvad vi skal have snart 🙂
Tak, Bettina. Det var toplækkert 🙂
Det ser så lækkert ud (:
Min venindes kæreste har været så rar, at fange og rense et par makreller til mig. Glæder mig nu endnu mere til fredag, hvor de skal spises. Tror jeg damper dem med citron & persille, og servere dem til en squashsuppe regner jeg med.
Uhm, det lyder lækkert. Så er det jo i aften I skal ha’ dem. Bon appetit 🙂