Kjærsten kom ned i butikken med en bunke papirer. Jeg skulle sætte min underskrift på købspapirerne. Nu er der ingen vej tilbage. Vi har købt et hus. Hurraaaa 🙂
Det skulle fejres, så da jeg hentede Spunken, havde jeg arrangeret med Tante Mette, at vi skulle til sommerfest oppe i præstegårdens kæmpestore have. Det var som at træde tilbage til gamle dage, eller i hvertfald til min egen barndom. Det kostede 2 kroner at komme ind, der var kaffe, kringle, lagkage, boller med smør og andet godt, til priser fra 5 kroner. Et lod til tombolaen kostede 2,5 og vi prøvede lykken i “Hyggeboden” (…) hvor man skulle slå tre ens med terninger. Jeg slog 3 3’ere, og vi blev en æske “tvillingeringe” rigere.
Alle boder blev undersøgt, mens en mand stod med mikrofonen og sang underlige sange. Spunken var i sit es – han holdt også æsken med chokolade, som sagte men sikkert blev tømt.. ha ha.
Vi holdt en lille kaffepause, og så var der musik med det lokale brazz-band. Spunken dirigerede med chokoladefingre, og efter nogle numre var vi modne til at smutte igen. En oplevelse rigere, og en følelse af at ha gjort noget godt for lokalsamfundet. I det hele taget er der masser af arrangementer her i Brønshøj, og det er så hyggeligt at deltage i dem. Det skal der nok blive en masse mere af i de næste mange år.
Nu skal resten af aftenen gå med at fede den i sofaen. Jeg trænger til lidt ferie nu kan jeg mærke. Det ser ud til at 2 års boligjagt og efterfølgende kamp for at få det hele til at gå op, er ved at være ovre. Luften går ligeså stille ud af ballonen.
En enkelt dag tilbage i butikken, så Kjærstens fødselsdag søndag og mandag tar’ vi til Skagen. Spørg om jeg glæder mig 😉
Rigtig god aften til dig.
8 comments
Det er så stort 🙂 Hjertelig tillykke med det nye liv som husejere. 🙂
Spunkmanden hyggede sig rigtigt og han holdt takten rigtig fint 🙂
Tusind tak søde. Du har ret, det er så stort ! 🙂
Jeg er sikker på at han har en lys fremtid som ham med taktstokken. Hi hi.
Kæmpe stort tillykke! Hvor er det fantastisk for jer. Og hvor lyder det bare som en hyggelig dag. Fedt med et koncept hvor alle kan være med og give deres børn en oplevelse uden, at det koster en formue 🙂
Tusind tak Signe. Ja, det er nemlig rigtig fint at de holder fast i de gamle traditioner – og ikke mindst priser 😉
Tillykke med den nye titel som husejer…
Og sådanne lokalarrangementer er ikke sådan at kimse af.. Han ser hvertfald ud til at hygge sig den kære Spunk!
Tak, Trine. Det er vildt dejligt at være blevet husejer, og skønt at være bosat i et område hvor man laver den slags arrangementer 🙂
Det må være så befriende at få sat den underskrift. Jeg kan ikke huske, hvordan det er gået med jeres fine lejlighed (?), den så nu også virkelig dejlig ud (til to).
Det er så dejligt, Conny.
Andelen er solgt, ikke til den pris vi ønskede, men vi er af med den. Det er også på toppen, for nu kan vi eeeendelig komme videre 🙂