Klar til de næste par uger

madplan

Så er de næste ugers madplan skrevet, printet, lamineret og hængt op. I morgen tidlig kommer leveringen fra Nemlig, og så er der styr på det.
Det er jo ikke fordi madplanen er “lov”. Der har i de seneste par uger både været plads til at grille, og til en “vi er træt og orker ikke andet end pizza”. Elgen skulle vi ha’ haft i går, men da det kom til stykket, gad jeg ikke bruge en masse tid på det, og endte med at koge noget pasta og smide nogle tomater i en gryde, med løg og krydderier. Sådan må det godt være, men det giver mig ro i maven at vide der er styr på det hele, og at jeg bare kan ta’ hjem efter arbejde uden ofte at skulle i Netto sammen med en masse andre trætte mennesker.

Nu er dej til Liselottes focaccia, klasket sammen, og den står i køleskabet. I morgen når jeg kommer hjem, vil jeg glæde mig til at sætte tænderne i det sprøde brød, og dyppe det ned i suppe. Mmm 🙂 Faktisk er det lidt sjovt med det brød… Det er det jeg har holdt mig til, siden jeg første gang bagte det i 2006, netop fordi jeg havde læst om det hos Liselotte. Tænk lige hvor meget der er sket i mit liv, siden da…. men brødet – det er det samme. Ha ha.

9 comments
  1. Hvor er det dejligt at du har fået madplanen til at fungere. Og så smiler jeg, for jeg følte mig som en oldsag, da min studiegruppe vrængede på næsen af suppe med kød og melboller, så er det godt at se at du også har det på dit repertoire 🙂 Foccaciebrødet har jeg aldrig prøvet, det skal jeg da! Hvad serverer du til elgen?
    Ha en dejlig dag i butikken.

    1. Hi hi, Lene. Jeg elsker kød og melboller, så det kommer ofte på menuen. Spunken spiste mange skefulde i går, så det er også et hit hos ham, og en nem måde at holde styr på om han får nok at spise til aften.

      Prøv endelig Liselottes focaccia. Det smager simpelthen så godt, og er rigtig nemt at lave.

      God dag til dig og dine 🙂

    1. Tak, søde du.

      Nej, vi spiser ved 18.15 tiden. Jeg har fri 17.30, når at gøre kasse op ret tjept og smutter så hjemad. Så passer det med at maden er klar når jeg kommer hjem.

      Butikken har lukket mandag, så der er jeg selv hjemme til at lave mad. Torsdag og fredag, har jeg en assistent på fra kl. 14, så jeg selv kan ta’ hjem og hente Spunken og lave mad. Så det går helt fint 🙂

  2. Uhmm, bare jeg skulle spise hjemme hos dig 🙂 Du har virkelig styr på det.
    Tak for tippet til foccacia brødet, det vil jeg kigge nærmere på.
    Dejlig dag til dig 🙂

  3. Det er en fantastisk ide med madplan. Du har fuldstændig ret, det giver mere ro i hverdagen.
    Jeg har selv lavet det, da børnene boede hjemme, men nu hvor jeg er alene, så er det gået i stå. Jeg vil have det ind i hverdagen igen.

    1. Prøv at kig på fx. Femina. De laver en overskuelig men stadig spændende madplan hver uge. Den kan nemt “koges ned” til en person, tænker jeg. Så kan det være det er lidt nemmere at komme i gang ? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere