Lige straks drejer jeg nøglen om, her i butikken. En uge er gået, og nu kan jeg holde to dages velfortjent fri inden jeg igen åbner biksen på Gammel Kongevej 88, tirsdag morgen.
Det har været en god uge. Jeg skal lige ind i det med at arbejde igen…Det er længe siden jeg har haft sådan en fast rutine, og jeg kan mærke det er skønt men også at kroppen skal ind i det igen. De fleste dage har jeg cyklet de 6-7 km der er ind til butikken, og hjem igen. Det gør godt for både krop og sjæl. Efter en lang dag med mange indtryk, er det skønt at få frisk vind i håret.
Denne weekend, håber jeg at jeg skal i haven. Der skal fyldes lidt jord i krukker og højbede, og så skal de indledende runder gøre til de grøntsager der skal plantes. Noget skal forspires, andet skal såes af flere omgange, så der hele sommeren igennem er friske grøntsager og urter at få.
Jeg skal også ha’ skrevet en ny madplan for de næste par uge. Det er gået så godt med den jeg lavede, så jeg har mod på at fortsætte. Skønt!
Hvis vejret er til det, gad jeg også virkelig en tur i Zoo. Måske i morgen, vi får se.
Du ønskes en fantastisk weekend 🙂
12 comments
Og i lige måde og tillykke med din nye hverdag 🙂
Tak, Liselotte 🙂 Det er noget helt nyt, men det er skønt!
Og rigtig meget i lige måde Therese. Ja, hverdagen er skøn og når man først har fundet melodien, så kører det bare. 🙂
Det er simpelthen så dejligt, Catarina 🙂
Tillykke med din nye butik! 🙂
Jeg bor selv i Brønshøj og er tit på Frederiksberg, så en dag kommer jeg forbi og ser butikken. Jeg kan se, at den skulle ligge lige ved Specialkøbmanden, hvor man altid kan finde en anledning til at købe noget 🙂
Næ hvor sjovt du også bor i Brønshøj, Marianne. Måske enda i samme nabolag?
Du skal være så velkommen til at slå et smut forbi biksen 🙂
Nå ja, og heller ikke langt fra Meyers Deli 🙂
– nej, og det er altså liiidt farligt 😉
Rigtig god weekend… Og god tur i haven…
Det var en skøn weekend i haven, Trine. Håber at den kommende weekend blir’ ligeså 🙂
Det var dejligt at se butikken (og dig og din familie). Jeg ønsker dig lykke til med rutinerne; det virker som om du har styr på det. Lad nu bare kunderne rulle ind i en lind strøm 🙂
Det var SÅ hyggeligt at du kom forbi, Conny. Du var præcis som jeg regnede med 🙂 Skønt 🙂