I dag spiste vi næsten sommermad. Krydret kylling, og nogle pølser med ramsløg. Som tilbehør, havde jeg lavet bulgur med grillet peberfrugt og en tomat/appelsindressing. Der skulle også være noget “snask”, så jeg lavede en jordbærtzaziki. Det er nemt, og lækkert.
Ingredienser
- Græsk yoghurt 0,2 %
- Agurk
- Jordbær
- Hvidløg, jeg brugte tre fed. Mindre kan sagtens gøre det
- 1 tsk spidskommen
Jeg rev tre store jordbær, og skar tre mere ud i stykker. En hel agurk blev revet, og presset tør for væske. Det blev rørt rundt i en halv liter græsk yoghurt, og smagt til med presset hvidløg og spidskommen. Friskt, stærkt og med et touch af mellemøsten.
Det er ikke første gang jeg laver tzaziki med jordbær. Denne opskrift lagde jeg på bloggen for små tre år siden.
Velbekomme – og lad så lige det hér forår fortsætte !
2 comments
Umm, det ser helt vildt lækkert ud. Den må jeg prøven endag. 🙂
Tak for opskriften.
God ide. Lyder lækkert. Tak for den 🙂