Nu gik det jo ellers lige så godt

– med at skrive på bloggen. Tre dage i træk samt i søndags, og jeg tænkte “nu er jeg tilbage”.

20130206-213716.jpg
Semi-skarpe Spunkebilleder, fra de sidste par dage.

Men pyt, der sker meget i knolden og i livet, så der kan ikke været tid til det hele. Faktisk burde jeg slet ikke skrive på bloggen, men istedet lave lagerstatus til årsregnskabet 2012.. Har 4 dage til at færdiggøre skidtet, og er ikke langt i processen. Bum.

Overspring, overspring, overspring.

Mandag, var Spunken til årets første fastelavndsfejring. Jeg havde købt et fedt dragekostume, men det nåede aldrig frem til tiden, så gode dyr var rådne. Spunkens cowboyhat blev fundet frem, et sherif-sæt købt, en ternet skjorte fundet på bud og så var han klar til at være den farligste sherif i byen.
Nårh, hvor er udklædte børn dog bare søde.
Der var en tiger, en Harry Potter, et jordbær, flere prinsesser, en bjørn og en politibetjent.

Spunken var ikke vild med at slå til den dér tønde, men at spise boller og drikke kakao gad han godt.

Tirsdag var undertegnede en tur til frisør (istedet for at lave lagerstatus), for at få frisket garnet op. Når man nu skal til at stå i butik, må man nok også hellere se ordentlig ud. 2.5 år væk fra arbejdsmarkedet, har givet diverse dårlige vaner som fx. genbrug af gårsdagens makeup, håret knoldet op i en elastik, samme afskallede neglelak i flere dage…osv.

I dag har jeg haft dejligt søsterbesøg (istedet for at lave lagerstatus), haft et par arbejdsrelaterede telefonsamtaler, presset grøntsagsjuice, hentet Spunken, leget i haven med Spunken, tryllet en laber lasagne frem og ellers hygget (istedet for at lave lagerstatus).

Jeg får nøglerne til butikken i morgen, hvor er det vildt.
Der er mange der har spurgt ind til hvad der mon skal blive af Spunken, om jeg ikke kommer til at savne ham, synes at det er hårdt osv. Jo, bevares. Jeg har været SÅ priviligeret at kunne gå hjemme med ham, trække tiden ud med indkøring i dagpleje, give ham kortere dage af og til og i det hele taget give ham en blid start. Men nu trænger jeg også til en anden slags hverdag. Jeg har brug for at se andre mennesker, og for at have et job som jeg kan være god til, knokle med og stræbe højt med.

Spunken blir’ ved med at gå i den fantastiske dagpleje. Nu blir’ det så hans far der kommer til at hente ham, og lur mig om ikke det kommer til at være dejligt for dem begge.
Kjærsten har de fleste dage en arbejdsdag der gør han først er hjemme tæt på 18.30, så at han nu får mulighed for at trække stikket ud på kontoret klokken 15, for at hente Spunken og hygge med ham et par timer – det tror jeg bare blir’ skønt.

Så min samvittighed har det fint. Jeg glæder mig til at give min søn mere tid med sin far, og til selv at blive en gladere mor der får noget nyt ind hverdagen.

Pyh, så fik jeg lige luft.

Nu går den ikke længere. Jeg kan godt nå en halv times lagerstatus inden sengen kalder. I morgen er der atter en dag – og der står sgi’ nok “lagerstatus” på den 😉

14 comments
  1. Jeg kender dig godt nok til at vide at alle de spørgsmål folk må have stillet, har du allerede stillet dig selv inden du tog beslutningen! Du gør ikke noget uden at have tænkt det rigtig godt igennem. Og jeg ved at Spunken ikke kommer til at lide nogen nød! Så jeg ønsker dig bare al mulig held og lykke!
    Møs til dig!!!

  2. Det bliver virkelig spændende med den butik. Jeg glæder mig til at læse mere om hvor og hvordan, når tidens fylde bliver moden.
    Og med hensyn til at gå på arbejde og have et barn samtidig, så er det jo netop, som du også antyder, helt almindeligt. Man er også andet end mor i sit liv.

    1. Det er nemlig det man er Conny. Men jeg blir’ ramt af så mange spørgsmål omkring Spunkens velbefindende, at jeg kan komme til at tvivle på om det mon er “ok” at jeg også arbejder…

  3. Det bliver så godt for jer alle tre og nej, ingen kommer til at lide nogen nød og far søn tid er præcis lige så meget værd som mor tid og Spunken er jo ikke spæd mere. 🙂

    Hepper for jeres nye liv og ikke mindst dit Therese. 🙂

    1. Det er jo også det jeg tænker. At det blir’ godt for os alle tre, og at tid med far er ligeså godt. Jeg håber at også andre vil kunne se det, når vi slår dørene op til butikken.

  4. Spændende med den nye butik 🙂 og ja det er også super vigtigt med barn-FAR tid. det kan jeg ialt fald se her i huset… for slev om den pt står på barsel for mig, og jeg virkelig godt gad det der hjemmegående noget (og jo det tænker jeg også når min barsel slutter, elsker mit job, men havde jeg valget gad jeg godt gå hjemme med div sysler osv), så kan jeg bare se hvor vigtigt det er for min mand også at have alene tid med begge piger (ok måske ikke på en gang, men så hver især), samtidig med at det også er vigtigt for mig at lave noget med den store uden lille søster, dette er dog endnu ikke i stå store mængder, men elsker fx at kunne følge hende i skole om morgenen UDEN lillesøster, og når hverdagen kalder skal der bestemt være tid til alene tid for dem begge med både far og mor, og på skift 😀

    pøj pøj med lager status…

    Knus Karina (som pt praktisere knold i håret, minus makeup, ingen neglelak og jogging bukser jeg snart er vokset ind i)

    1. Tak for dine søde ord, Karina. Jeg synes også far-tid er ligeså vigtigt som når Spunken er sammen med mig.

      Hvor er det godt at I også prioriterer tid med børnene hver for sig. Det tror jeg er rigtig godt for alle parter 🙂

      Nyd din barsel, og ugl dit hår lidt ekstra for mig 😉 hi hi

  5. Jeg forstår SÅ meget dit behov for, at komme ud og lave noget andet end bare at være mor!
    Efter min beslutning om, at stå i butik har jeg også fået utrolig mange negative bemærkninger. Folk får det til at lyde som om, at det slet ikke kan lade sig gøre at stå i butik når man er mor, og at man ligefrem er en dårlig mor fordi man endelig efter barslen begynder at tænke lidt på sig selv og ens egen fremtid..
    Jeg nægter, at MIT liv skal gå i stå fordi jeg er blevet mor! Selvfølgelig kan det lade sig gøre hvis det er det man vil! 😀

    1. Præcis, Dottie. Jeg kan forestille mig at du også har fået stillet mange spørgsmål pga. dit valg. Men jeg har indtryk af at du er glad for dit nye job, og det er jo så vigtigt og rigtig dejligt. Nu håber jeg at dit bækken opfører sig pænt, så du kan arbejde lidt endnu i den dejlige dyrebutik 🙂

  6. Håber, du har fået afsluttet lagerstatus 🙂

    Hihi – Spunken er da byens sejeste sherif, og sådan et job kræver sin kakao og boller.

    Stort tillykke med butikken, Therese. Jeg vil holde øje med dig i lokalaviserne, hvor vi plejer at blive orienteret om nye butikker i byen.

    God vind fremover 🙂

    1. Jeg er færdig med lagerstatus. SÅ dejligt, Lone 🙂

      Han var den sejeste sherif, og så trak han også lige en drage op af lommen i går, så han kan være både reptil og sherif 😉 Sikke han kan.

      Uha, måske man kommer i lokalsprøjten. Spændende!

      Kram og god søndag til dig og familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere