I dag sendte min (meget fremmelige) søn mig en MMS henne fra dagplejen:
“Hey det kender jeg!!! Det hedder sushi og jeg eeeeelsker det.”
Gutterne havde fået makrel til frokost, og inden de skulle spise fik de lov til at undersøge fisken.
De tre andre drenge havde været lidt skeptiske men da det blev Spunkens tur, tog han fat om fisken og var klar til at tá en bid. Fiskens øjne blev undersøgt og da Spunken var færdig, turde de andre drenge godt kigge nærmere på den.
Behøver jeg sige at han STANK af røget makrel (og stadig gør)? 🙂
12 comments
Hvorfor kommer jeg pludselig til at nynne “ta med ud og fisk” 🙂 Din spunk er da bare for dejlig og skøn 🙂
Tak Lene. Tror da jeg er nødt til at spille den sang for Spunken 🙂
Haha ih hvor lækkert! …eller?! 😉
Totalt lækkert, især makreldunsen der sad læænge i håret… 😉 hi hi
hihi, herlige unge og så kan du jo ligeså godt vænne dig lugten..;-D
Ha ha, ja 😀 Han må gerne blive fisker, for det ville da være så skønt med friske fiskeforsyninger. Mmmm.
Haha.. sejt!
Totalt 🙂
Det er da totalt sejt! Gåpåmod og nysgerrighed – og hvem ved, måske er han vild med makrellugten også 🙂 Det håber jeg så moren også er.. 😉
PS. Skønt, at Isaacs dagpleje mor giver børnene lov til den slags! 🙂
Jeg er så glad for at hun tar’ sig tid til den slags, Sussi. I det hele taget er hun bare fantastisk 🙂
Haha, hvor er det bare godt – og lidt ulækkert på samme tid (er ikke lige fiskefan ;)). Men kunne godt forestille mig stanken 😉
Han lugtede meget røget…. 😉 Ha ha