Oh du danske sommer

20120724-212719.jpg
Uhh, et dejligt brusebad

En dejlig dag fuld af begivenheder, efter i går hvor vi fik at vide at vi muligvis mister drømmehuset.

Dagen startede med besked om en fremvisning af vores lejlighed – den første siden…tja, april? Meget tiltrængt.
Jeg lod Kjærsten stå for rengøringen og tog på posthuset med tre pakker, og bagefter i Zoo med Spunken og min dejlige veninde Mette.

Vejret var jo fantastisk, og med faktor 30 på armene (og faktor 50 på Spunken), var vi klar til at indtage Zoo sammen med det 500 børnehaver og 10.000 børnefamilier… Oven i hatten var der også julemænd (what the f*ck) over det hele, og nissepiger… Heldigvis smuttede de hurtigt igen (afted til Bakken mente Mette), og der kom mere ro på. Vi så løver der parrede sig, aber, bjørne, elefanter der fik et dejligt bad og mange andre dyr. En dejlig frokost blev indtaget og så var vi klar til at indtage børnezoo.
Spunken fik set en ko, en gris og derefter begyndte han så småt at misse med øjnene. Så kunne Mette og jeg sidde i skyggen med en is, indtil han igen vågnede.

Så smuttede vi hjemad. Hjalp Kjærsten med de sidste småting – han havde ellers været flittig og havde klaret næsten det hele helt alene.
Vi gik ned i gården for at fordrive tiden indtil de var færdige med fremvisning, og vi fik besøg af endnu en dejlig veninde, som kom forbi til et hej, hyggesnak og for at aflevere Spunkens fødselsdagsgave. En fin “putte-lastbil” i træ, som han kan sidde og køre med og finde ud af. Et stort hit.

Mægleren ringede med gode nyheder. De var meget positive, så nu krydser vi fingre for at de kommer med et bud, og at vores drømmehus måske ikke er helt dødt endnu… Åh, som jeg håber.

6 comments
  1. Det lyder skønt med en tur i zoo. Elsker Københavns zoologiske have, hvor jeg har været mange gange som barn, da jeg boede i den del af landet..
    Dejligt, at der endnu er håb tilbage på trods. Det hus må da være tiltænkt jer?! Jeg krydser endnu engang:)

    1. Zoo er sådan et hyggeligt sted. Jeg elskede at komme der da jeg havde barsel.

      Jeg håber, og krydser. Vi har endnu intet hørt…suk.

      Rigtig god weekend til jer, Sussi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Næsten klar

I morgen kl 10, kommer flyttefolkene. Skal lige pakke nogle småting, fragte Katten til den nye adresse og…
Læs mere