“Hvor gammel er du?”, blev jeg forleden spurgt om i telefonen. For første gang skulle jeg tænke mig om i mere end to sekunder. “42 … nå nej, 43 sgu da!”. Årene går, og eftersom den ældste til sommer fylder 14, må det betyde at jeg bliver 44 i år.
Med foråret kommer lysten til forandring
Den seneste tid har jeg kigget ind i videreuddannelse/efteruddannelse. Med min skolehistorik, er det ikke sådan lige til. Det har givet mange skuffelser over hvor dyrt det vil være at uddanne mig, så jeg kunne havne på en hylde med bedre sikkerhed for fremtiden.
Nu er mit blik faldet på et bestemt område, og det lyder lovende. Der er fortsat flere ting der skal gå op, og så må vi se om det lysner. I så fald ser jeg frem til et par år med fuld plade i kalenderen, men med så store børn som jeg har nu, skræmmer det mig ikke (så meget).
En hyggelig kreastund
P og jeg var nede ved min mor for en uge siden. Med os hjem, fik vi lærreder og akrylmaling. Den store foreslog at vi kunne male sammen, så sådan blev det. Et par hyggelige timer ved spisebordet, med god musik i højtalerne og chokoladeknapper i en skål.
Da ungerne var yngre, malede og tegnede vi en del. Der er mange børnetegninger gemt i kasser rundt omkring. Jeg tror vi skal til at gøre det noget mere. Med forskellige interesser og skemaer, er det en god ting at samles om. Vi fordyber os alle tre på en måde, så vi ikke bliver rastløse eller får lyst til at tage telefonen op fra lommerne.
Jeg er en heldig fidus
Bo er lige kommet hjem fra en dag på arbejde. Kaffe med en gammel ven og timer med prepping til ugen på restauranten. Nu er han ved at lave mad til os, og han har skænket mig et glas vin.
Han laver bøffer, med aubergine og tomatsauce. Jeg er en heldig fidus, der stornyder at han gider lave mad til mig – til os.
Imens sidder jeg og planlægger ugen. Drengene kommer hjem i morgen, og jeg skal lave madplan klar så vi er forberedt og der ikke bliver for mange småindkøb. Den er smuttet nogle uger, den madplan. Det kan jeg se på vores madbudget, som ellers altid er godt i plus når måneden er omme. I marts har vi brugt næsten rub og stub.
