Grove madpakkeboller

For nogle uger siden, efterspurgte jeg en opskrift på “grove madpakkeboller” ovre på Instagram. Jeg fik en del forslag, og det der var til fælles for de fleste, var at de var med gulerødder og kerner.

Nu har jeg bagt et par gange, og tilpasset opskriften til den helt rigtige størrelse og smag, for drengene. Jeg synes de er blevet rigtig gode, og at de er grove nok til at gøre det ud for rugbrød. Nu hvor de ikke er rugbrødsspisere de to – kun P som godt gider spise rugbrød med norsk makrel i tomat

Grove madpakkeboller med grønt

Ca. 18 stk. 

  • En pakke øko gær
  • 6,5-7 dl vand (lunkent)
  • En slat olivenolie eller anden fedt, ca. 1/2 dl
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 1 spsk honning 
  • 3 tsk salt
  • 700 gram hvedemel (jeg bruger denne hvis jeg har den, ellers almindelig øko hvedemel)
  • 100 gram havregryn 
  • 3-4 håndfulde solsikkekerner, hamp eller græskarkerner
  • 250 gram grahamsmel eller anden grov mel
  • 200 gram revet grønt. Fx. gulerod og squash

Bland gær, honning og vand. Derefter blandes resten sammen, og kører på røremaskinen (eller æltes sammen med gammeldaws håndkraft). Vent til du har rørt lidt med at tilsætte saltet. 

Når dejen slipper kanterne, kan du stoppe røremaskinen. Er dejen for klistret, drysser du mere mel i. Bliver den for kompakt, hælder du en sjat vand ved. 

Dejen skal føles glat, og ikke klistre alt for meget fast til dine fingre. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Tid afhænger af temperaturen i køkkenet, men en times tid i hvertfald. 

Hæld dejen ud på køkkenbordet, del den op i klumper a’ 120 gram. De trilles, trykkes lidt flade og lægges på bageplader. Efterhæves i en halv time. 

Bages ved 220 grader varmluft, i 15-20 minutter. Hæld lidt vand i bunden af ovnen eller sæt en bradepande med lidt vand i. 

Kan fryses når de er kølet af, og tages op efterhånden aftenen før de skal bruges. 

Fryses de ikke, holder de sig fint 3 dage. 

1 comments
  1. Takker har lige skrevet den ned. Jeg vil afprøve den næste gang jeg skal have besøg af børnebørnene. Måske får jeg held af det, de er inde i en periode hvor det kun må være hvid brød, hvis min datter og svigersøn prøver med andet brød, nedlægger de protest og stopper med at spise, sultestrejker, og mener forældrene er onde, og mangler indsigt i hvad børn har brug for mm. altså mener forældrene er skyld i de sultestrejker. Vildt hvad forældre må stå model til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om

Lørdagsbolleri

Jeg klager ikke over at fastelavsbollerne er at få hos bageren, længe før fastelavn. Især ikke når de…
Læs mere