Tirsdagsstemning på coronamåden

Det måtte jo ske før eller siden

Antal minutter brugt på at sidde i kø til smitteopsporing: 3849382923847383 ……

To ud af tre på matriklen har haft/har corona. Det har været meget mildt og roligt, vil jeg sige – og jeg er (indtil videre) sluppet. Vaccinen virker. Vi har gjort alt hvad man skal, for at jeg stadig må gå ud og handle og hente/bringe barn i skole. Sprit, afstand, sove for sig, skolde bestik, ingen børn i køkkenet, sprit på wc, eget håndklæde osv. Coronalinjen har været forståelige og gode at tale med.

Drengenes far var sød at komme forbi og stille julekalendre og kreaudstyr foran hoveddøren. Så der har været masser at tage sig til, når energien har været til det.

MEN. Hold nu kæft hvor jeg glæder mig til at det er ovre. Vi mangler blot at den yngste har endnu et feberfrit døgn, og så må han komme i skole. Den ældste har været i skole i går og i dag.
Jeg kviktester dagligt, og har booket pcr i dag og torsdag. Så skulle den skid være slået, og overstået for nu.

Jeg savner Bo. Ham har jeg ikke set i 8 dage nu. Vi har ikke været væk fra hinanden så længe, siden sommerferien i Norge. På nummer 2 på listen af savn, er en opvaskemaskine. Det havde været lidt nemmere at dræbe bakterier i en opper end at stå og koge vand og skolde alting. Men altså. Jeg elsker mine børn, men glæder mig virkelig til voksen(og kæreste) kontakt igen!

I øvrigt har jeg været helt på røven af taknemlighed for hvor mange der har tilbudt deres hjælp. Når det hele virker uoverskueligt, er det dejligt at vide der er mange der tænker på os!

Kryds fingre for at det snart er ovre. Der er pressemøde i dag klokken 16 kan jeg se. Jeg er godt nok spændt på at se hvad der skal ske.

Vi får julet en smule alligevel. Der er hængt julepynt op, vi ser julekalender om aftenen og der er julede snacks. Jeg har købt mig fra det meste i år, men i går bagte jeg norske julebrød med rosiner og nødder. Ungerne sætter alligevel ikke meget mere pris på hjemmebagte pebernødder, så sådan må det være i år. Færdigbagte godter, men mere overskud til nærvær.