Reklame i samarbejde med Kysthuset.com
Kan I mærke det? Når man går ud om morgenen, der ved halv otte tiden, så bider det lidt i huden. Sprød sensommerluft.
Jeg er helt klar til det. At sommeren er ovre, det passer mig fint – jeg blev brun, havde dejlige ture til stranden og mange lange sommeraftner ude i skønt selskab og med god stemning.
I år tror jeg at jeg har gået mere i sandaler og med bare ben, end nogensinde. Måske lige bortset fra tørkesommeren i 2018.
Det lykkedes mig at få brune ben – både på forside og bagside. Det falmer dog også hurtigt, så om et par uger, er jeg igen samme farve som torskefilet.
Strikkede trøjer mangler man jo altid
Når drengene er puttet om aftenen, kryber jeg mig sammen i sofaen, med tykke sokker på. Lige om lidt, tager jeg også en tyk trøje på, og tænder et par stearinlys.
Jeg mangler ikke trøjer. Slet ikke. Alligevel ender det altid med at jeg lader mig lokke af et stykke strik eller to i løbet af sæsonen, og i år er vist ikke nogen undtagelse.
Se for eksempel de fine strikbluser og bløde sweatshirts fra Moss CPH – kjolerne er heller ikke helt tossede. Jeg er ret glad for den sarte grønne farve.
En fin kjole, med en strikket trøje udover, kan man jo også. Hvis man er nødt til at rejse sig fra sofaen, og gå ud blandt folk.
Jeg var jo gået i gang med at strikke noget selv, men det er ikke nødvendigvis lig med at det er noget jeg når at blive færdig med inden det igen bliver forår. Ha ha. Så hurtigt strikker jeg ikke. Det er en cardigan jeg arbejder på, en vamset og dejlig en af slagsen, men kun strikket i restegarn så det vides ikke helt hvordan den falder ud endnu. Jeg mangler vist noget ensfarvet…. 😉
