Om sommer, ferieplaner, hus og hverdag

Det er blevet sæson for sandaler, solcreme og bare mandeoverkroppe i supermarkedet. Laksefarvede shorts, Instagram-sandaler, iskaffe og vabelplaster. Fuld plade på aircondition i bilen, følelsen af svedig overlæbe i mundbindet og kølig vin på altanen klokken 22.

Min ferie er ikke i nærmeste pipeline, men start Juli, tager jeg to uger. Planen var en tur til Norge, men det bliver vist ikke til noget. Der er karantæne ved indrejse, og generelt er de lidt syrlige i betrækket deroppe. På den anden side, er det måske ok. Huset er stadig ikke solgt (mæglerne siger jeg skal slå koldt vand i blodet og at de er glade), og havearbejde, rengøring, oprydning og sortering, tager en del tid. Det bliver skønt at sætte flueben ved “Hussalg” på min liste.
I dag bruger vi lørdagen deroppe, og tager løbehjul, solcreme og lidt mad med. Der er nemlig åbent hus i morgen, så haven må gerne stå skarpt.

Arbejdslivet

Jeg er glad for mit job. Nu har jeg haft det i 16 måneder, og det har bragt mig en masse viden og sjove udfordringer. Samtidig er det “nemt” at passe, fleksibelt og jeg føler mig værdsat. Så kan man vist ikke bede om mere.

På den freelancede side, har jeg droslet lidt ned. Jeg tager kun opgaver jeg er sikker på jeg kan overholde deadlinen på, men til gengæld får jeg flere og flere uopfordrede henvendelser om opgaver. Jeg er blevet “nogen der kender nogen der laver den slags”. Det er fedt, og jeg ved at jeg skal værne om det for at det ikke går i sig selv.

Det er svært at sige hvor jeg er med Kjeft om 2-3 år, men jeg kan ikke forestille mig at jeg ikke stadig har virksomheden. Jeg drømmer om videreuddannelse, og tænker at 2022 er året for det. Jeg har ikke travlt, trods min “modne” alder 😉

Privatlivet

Omme i privaten, har jeg nu gjort min nye civilstatus officiel. Jeg har fået en kæreste, af ikke helt ukendt type. Sidste års “barista”, er blevet min kæreste. Hvor meget han, kommer til at fylde herinde, ved jeg ikke. Det der giver mening, efterhånden som vores liv flettes mere ind i hinanden. Der er i hvertfald en restaurantdate eller to, som jeg gerne vil dele. Jeg har nemlig overgivet mig til kviktests og er blevet hende der tager ud og spiser – det havde man jo for fanden næste glemt hvordan var. Ligesom biografture, teaterture og den slags. Hurra for genåbning.

CopenhagenDaily

Altså, jeg har skrevet det en million gange før. Mit ønske er jo egentlig at være en bedre blogger. Få et bedre flow herinde, og bruge bloggen som skriveventil, tankemyldersted, inspirationskatalog og alt det en blog faktisk kan.

Jeg elsker at jeg kan scrolle 14 år tilbage, og se hvordan det dér liv så ud dengang. Læse mine tanker og oplevelser. Dengang brugte jeg bloggen til hurtige opdateringer. Inden Facebook tog fat, og blev stedet til den slags. Måske behøver bloggen ikke altid at være indlæg på +300 ord.