Reklame i samarbejde med Tendensshop
Jeg har en lille altan. Den er hyggelig, og ligger midt i solens bane med et kæmpe stykke himmel. Her morgen og eftermiddag, kommer der lys nok derude. Det er heller ikke helt varmt nok til at altansæsonen sådan rigtigt er gået i gang, men når sommeren for alvor går i gang, er det også en perfekt altan til hyggelige aftenstunder med veninderne – og et koldt glas hvidvin. Månen og stjernerne, pynter en sen aften. Det er hyggeligt – men ikke helt nok til at man kan se noget når først mørket er faldet helt på.
En lyskæde gjorde det ud for belysning sidste år, men nu tænker jeg på om jeg måske skulle investere i nogle udendørslamper. Det burde kunne lade sig gøre at hænge en lampe op derude, som kunne forlænge hyggen med nogle timer. Der er også mulighed for at tage et par batteridrevne lamper, som også kan bruges til en tur på Damhusengen når vi skal derned en aften og grille med gode venner.
En af de små væghængte lamper, kunne også være en mulighed, hvis jeg kan koble den på stueafbryderen på en eller anden måde. Det må jeg undersøge nærmere, for det havde da været smart med en lille lampe lidt højt oppe over altanen.
Det kan gøre hele forskellen for et udeareal, at der er ordentlig belysning. Med få midler, kan haven synes større. Flotte detaljer ved et hus kan komme i “spotlight” og dermed fremhæves. Vi bruger så meget tid på at planlægge belysningen indendørs, men glemmer at det også er vigtigt ude – og hvor mange gange har vi ikke siddet på en altan, kun i skæret fra et blafrende myggelys. Bevares, det kan også have sin charme, men en lampe kan gøre underværker.
Har du tænkt på udendørsbelysning? – og er det noget du vil dele, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.