Det er mandag igen. Hverdagen er vendt tilbage, efter drengene har været på vinterferie, og jeg har haft tirsdag-søndag i eget selskab.
Jeg havde en dejlig hængepartier der skulle ordnes, men ikke alt kom jeg i mål med. Men lad os fokusere på det jeg rent faktisk har fået fra hånden.
- Momsregnskab afleveret.
- Lange gåture om sø og eng.
- Arbejde ude af huset.
- Max chillen i sofaen, med film og ro. Vi chiller vist alle en del i disse tider, og forleden så jeg denne video på “TikTok” (ja, jeg er SÅ ung) – og døde af grin.
Ok, det er måske kun punkt 1 og 3 der sådan har praleværdi, men pyt med det. Jeg har gode hjemmearbejdsdage hvor jeg også kan få en del fra hånden, når ellers koncentrationen er til det. Jeg øver mig i at koncentrere mig, og det går fremad.
Jeg har modtaget en fysisk avis i to weekender nu. Det er virkelig luksus, at starte lørdag morgen med god kaffe og avislæsning. Jeg kommer ned i gear, vågner langsomt og får rørt min læsemuskel.
Jeg elsker mit lille smørhul
Damhussøen er en fast kulisse i løbet af ugen. Der bliver gået mange skridt dernede, alene, med veninder eller med drengene. En dag bliver jeg sikkert træt af at se på søen, men der går lang tid endnu. Nu længes jeg efter foråret, og på at alle de skønne træer rundt om søen grønnes. Jeg kan kun forestille mig at det bliver et smukt syn.
Drengene og jeg spiller en del “Pokemon Go” for tiden. De får motion (det gør jeg også), og så kan vi kæmpe undervejs. Pludselig har vi gået 3-4 km, og de har (næsten) ikke brokket sig. Det er skønt at vi så kan gå end til sø eller eng, og fange de små kræ.
Mandagsmusik
Hvad hører jeg for tiden. Især Sia spiller på repeat. Det er soundtracket til en ret omtalt og omdiskuteret film, om den autistiske pige “Music”. Filmen har endnu ikke haft premiere, men soundtracket er sluppet. De to jeg hører mest er “Hey Boy” og så især “Saved my life” der gik lige i hjertekulen.
Jeg håber at din mandag er lige som du ønsker den. Nu vil jeg slænge mig i sofaen sammen med drengene. Vi ser “Pinnochio” på dvd, fordi internettet er røget. Det er ligesom i gamle dage, mente drengene…. jøsses.
Vi er vist heldige, for jeg kan se at blokken bag os slet ikke har strøm. Tidligere var der en masse udrykningskøretøjer længere nede af vejen. Jeg tror der må have været noget brand, og at det er årsagen til mangel på strøm og net. Jeg håber det snart kommer op igen, i hvertfald – og priser mig lykkelig over at jeg ikke skal Zoom-mødes med nogen de næste par dage, eller at ungerne skal hjemmeskoles.
