Det var stort set det. En måned er gået. Jeg har ikke været imponeret – jo, over “Clubhouse”.
Ellers kunne januar godt have været mindre lockdown og mere normalitet.
På den gode side, har jeg virkelig fået motioneret min sarkasme og ironi i denne måned. Dét kan også noget, og jeg skal lægge mig i selen for ikke at fremstå alt for bitter når jeg “ser” folk (på skrift, Zoom og hvad vi ellers efterhånden laver af alternativer til socialt liv).
Hold Kjeft det er fedt
Omme i freelancelivet går det faktisk strålende. Jeg sender ægte fakturaer ud, og får også pengene hjem. Lige nu er jeg så priviligeret at jeg har travlt, både i mit almindelige dagjob og i mit selvstændige freelance-liv.
Det er ikke noget der supplerer privatøkonomien, der går sgu nok en rum tid endnu før jeg omsætter til en decideret løn. Men det er dejligt alligevel, og det giver mig både erfaring og et håb om at jeg er på rette spor.
Nu skal jeg “bare” finde ud af hvordan jeg får min popcornhjerne til at omstille sig de mange forskellige opgaver jeg har. Jeg kæmper lidt med koncentrationsbesvær og taber også interessen hver gang jeg forsøger at læse op på hvad der kan gøres ved den tilstand.
Det er noget jeg vil lægge mig i selen for at blive bedre til, i februar. Mere struktur og tydelig forskel på arbejde og fritid.
En tur i klubhuset
Der er noget nyt og spændende der tager min tid. Jeg har lavet en profil på “Clubhouse”, og har allerede brugt nogle timer derinde. Det er fedt – jeg har ikke været så begejstret for et nyt community siden MySpace.
Efterhånden er der begyndt at være en del danskere derinde. Jeg har allerede fået gode bekendtskaber indenfor både biler og arkitektur. Det er så freaking lovely med sådan en måde at udvide sin horisont på. I den tid vi er i nu, hvor det er tæt på umuligt at møde nye mennesker, er det SÅ tilfredsstillende at sidde en sen aften og tale med folk et par timer. Ingen billeder, ingen video, ingen skriverier. Bare snak.
Jeg har store forventninger til “Clubhouse”, og pønser også selv på at lave en klub derinde. Hvad retningen bliver, ved jeg ikke helt endnu – men det får mig ud over rampen af introverthed og at jeg ofte ender med at sidde og lytte, frem for at bidrage til samtale.
TAK til den nærliggende sø
Vi får gået nogle ture, og løbet på løbehjul. Det er så dejligt at vi har Damhussøen som rimelig nær nabo. Ungerne har en fest med at pirke i isen, lege i træerne på engen og lege gemmeleg. Imens nyder jeg den sprøde, kolde luft og glor på mennesker.
Vi er lige kommet hjem efter en god tur dernede. Trætte i benene, kan vi nyde resten af søndagen – og når jeg er færdig med at skrive her, skal der gøres klar til en ny uge. Preppes til madpakker, madplan, pakkes tasker, bades unger med mere.
2 comments
Jeg er også en sucker for, at gå tur, der hvor der er vand. Heldigvis har vi nogle grønne oaser tæt på, selvom vi bor midt inde i Aalborg 🙂
Det lyder dejligt – men det er jo også begrænset hvad filan man ellers skal finde på. Så man ikke sidder rumpetten helt flad indenfor