I mål med julegaverne

Reklame – indlægget indeholder betalt link.

I går hentede jeg en omgang pakker nede i pakkekiosken. Årets julegaver, er vel ankommet matriklen. Nogle af pakkerne var helt neutralt pakkede, og andre var i logo-kasser. Nu ved jeg at mange butikker heldigvis anvender genbrugspap, så selv om drengene tænker de ved hvor pakkerne kommer fra, kan de blive overraskede 😉 Det er af og til opad bakke når den ældste dreng kan læse, for logo-tape kan man ikke gemme af vejen når en stor kasse er plastret ind i det.

Det har været svært i år at finde ud af hvad folk skal have i julegaver. Eller i det hele taget at tage stilling til julegaver. I det her “ikke-år” som 2020 på en måde er blevet, har vi nok fået julehygget lidt, men med alle restriktioner er det svært at komme helt ud over julevippen. Tanker om hvad jeg selv ønsker mig, har jeg ikke gjort mig mange af, og da smittetrykket begyndte at stige i hovedstaden, droppede jeg for mange fysiske indkøb og handlede online i stedet.

I mine online-shoppeture, kom jeg heldigvis forbi fine inspirationskilder. Både til nutidige og fremtidige gaveønsker. Blandt andet er en af mine søde veninder gravid, så nu har jeg bogmærket lidt af hvert til når baby kommer til sommer. Cam Cam har så mange fine ting, både til mor og barn. De søde weekendtasker kunne jeg godt selv ønske mig, til når man skal på korte ture. Find Cam Cam produkter her.

Hemmelig julegaveindpakning

Det næste jeg skal have gjort nu, er at pakke gaverne ind. Jeg har papir, tape og kort. Bånd mangler jeg, så næste gang jeg kommer ned i Føtex, må jeg få købt en rulle.

Så gælder det om at være sikker på at børnene sover når jeg pakker ind. De har både øjne og ører på stilke i denne tid 😉

Har du fået julegaverne i hus?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om