Weekenden vi går i møde nu, er en rolig en af slagsen. Jeg har drengene, og vi skal ned til min mor et par overnatninger og ellers skal drengene have legeaftaler. Rolige weekender er skønne, men også når de er fyldt helt op, kan det være ganske rart.
Fredag i sidste uge, var en af de gode. En af de dage man sætter ekstra pris på, fuld af god energi og taknemmelighed.
Efter job, havde jeg et par timer der skulle slåes ihjel. Det delte jeg inde på Instagram, og sendte også Karen en besked. I håb om at hun måske sprang til og kunne mødes spontant. Det gjorde hun – og for første gang i over 10 års “følgeskab” på de sociale medier, mødtes vi i virkeligheden.
Det sjove ved at møde en på den måde, er at det ikke føles som et førstegangsmøde. Vi talte fra første sekund, som om vi havde kendt hinanden altid. Om job, flytninger, drengene, skolestart – alt muligt mellem himmel og jord. Ganske som med en hvilken som helst veninde.
Jeg håber på at se hende igen, inden hun igen rejser ud i verden og er klog omme i EU-politiker-emnerne.
Ditte
Fra Karen og “Det vide hus”, vandrede jeg til Nørrebro. Ditte har for nyligt udgivet en smuk vegetarkogebog, og det ville hun gerne fejre med sine veninder. At blive inkluderet i den flok, er jeg beæret over, for sikke en skøn samling kvinder.
Vi sad ude i det fri, med nipsemad og vin. Ditte introducerede hver og én gæst, og fortalte hvor hun kendte os fra.
Ditte kender jeg fra tiden ude i Kødbyen, hvor jeg sad i næsten et år. Man bliver aldrig for gammel til at få nye venner. Af og til tænker jeg at jeg må have verdens bedste “samling” af venner.
“Second date”
Fredagens sluttede i mere dejligt selskab. En “2. date” med et skønt bekendtskab, som jeg mødte for første gang i starten af august.
Jeg har drengene en del, så datinglivet har jeg skruet en del ned for. Det er helt ok, men jeg nyder også når det så kan lade sig gøre at få kalendre til at passe og ses ansigt til ansigt frem for i en Instagram-chat.
Daten var perfekt, og jeg håber på flere af dem (med samme person) i fremtiden.
Kat fra New York
Lørdag var afsat til afslapning og opladning til aftenens bytur. En af dem med alkohol – som, nu hvor jeg nærmer mig de 40, kræver en middagslur så jeg ikke har lyst til at gå i seng klokken 22.
Katrine har jeg kendt siden konservatorietiden. Hun kom ind fra højre, fra Århus kons, for at gå på den sagnomspundne solistlinje. Altså ikke musiklærer, som de fleste af os andre gik på.
Jeg husker at jeg var fascineret af hende, allerede dengang. Underspillet, lige i hjertet, skarpe tekster.
Øvede hun med bandet, stod jeg gerne 5 minutter og lyttede bag den lukkede dør. For hun spillede ikke jazz eller “avanceret” musik, som alle andre gjorde. Det var ikke blærerøvsmusik.
Vi mødtes på Vesterbro, hvor vi straks kastede os over en “espresso martini”. Pro tip fra mig til dig. Er du ikke i træning til byture, er det et godt valg af første drink. Instant energi 😉
Vi ævlede i timevis, kun afbrudt af en tur hen til nabobeværtningen efter en madsnack, for så at smutte hen til den samme bar igen.
Klokken 01 sad jeg i metroen, og klokken 02 lå jeg i min seng.
Søndag var kun afslapning og regenerering efter nogle dage med fuld plade på indtryk.
