Om singleliv, overflade og tankeprutter

Er det sikrest at skrive om lette overfladiske emner, singleliv eller pyntet hverdagslykke. Hvornår er det jeg skriver ægte, hvornår betyder det noget for mig?

Singleliv i blomstret sengetøj

Det kan betyde noget at få sparring på min opvaskemaskinesituation. Eller på mine inderste tanker om selvværd. At dele gode tips til vinterpåklædning.

Jeg har ofte skrevet blogindlæg der er fulde af tvivl om hvad der skal ske med bloggen. Hvad vil jeg bruge den til? For er blogmediet dødt, eller lever det? Gider folk at læse med. Er her for overfladisk og for meget selvcensur.

….ved I hvad. Det gider jeg ikke at tænke for meget over. Ikke når det kommer til emner der kun handler om mig. Noget andet er når andre tager del i mit liv. Jeg deler ikke alle mine tanker om familien, om børnenes privatliv eller mit nye singleliv.

#singlepåTinder

Følger man mig på Twitter, vil man se at jeg bruger ovenstående hashtag af og til. Jeg har ikke lyst til at udpensle mit singleliv her på bloggen. Min hensigt er aldrig at såre, udlevere eller hade på skrift. Dog er det blevet tolket sådan, mere end én gang, så i stedet for at fortsætte er det lettere at holde inde.

Sker der noget, eller får jeg en flygtig “tankeprut” – så tweeter jeg det.

Ligesom i går hvor jeg endte halvt i koma over en datingoplevelse jeg helst havde været foruden. Det genererede en masse kommentarer og debat. Det kan Twitter.

Det er en svær balance kan jeg mærke. For min nye status som single er fuld af “kød”.
Jeg er blevet spurgt om at skrive en bog, eller en klumme, om emnet. Eller endnu bedre, at skrive om hele pakken, fra affære til skilsmisse til dating.

Jeg kommer aldrig til at udlevere vores skilsmisse i hverken bog, blog eller klummeform.


2 comments
  1. Det lyder rigtig svært – man må gøre det, man finder bedst og dele det man kan stå ved. Det ér svært når folk læser noget mellem linjerne, der slet ikke står der, når man udtrykker hvordan man har det (:

    Den måde Majse Njord gør det i bogen CHOK, der er en ægte dagbogs-korrespondance mellem hende og Camilla Stockmann, synes jeg er rigtig fin, trods hun også kæmper med at finde en balance i hvad hun har lyst til at dele, og hvad hendes mand, ikke ønsker hun deler, under deres skilsmisse. Både på lydbog og på skrift, fungerer den bog faktisk bare rigtig godt, når det kommer ti at fortælle alt, uden at hænge folk ud – det skyldes måske viljen til at tage nogle fejl og mangler ting på egen kappe undervejs, og levere nogle ting i alvor, og andre med selvironi og humor.

    Jeg håber du finder den balance, der passer lige præcis til dig 🙂

  2. Du skal aldrig føle dig forpligtet til at dele noget fordi andre er nysgerrige. Del hvad du har lyst til. Og f*^k hvor er der stadig mange skønne mennesker på twitter. Meget imponeret over Obama følger dig på twitter, det er ret sejt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om