Min mor har låst døren, til “Det lille røde hus”. Nøglen gives videre til en ny ejer, og 8,5 år som husejer er forbi.
Hun har gjort det før. 28 gange har hun prøvet at flytte.
Jeg “kun” 24 gange – snart 25.
Det er vemodigt at sige farvel til et hjem. Ofte har man gjort sig umage med indretningen. Skabt historier, og haft lykkelige stunder i huset.
“Hvis vægge kunne tale”
Jeg husker mange af de steder jeg har boet. Indretningen, hvordan badeværelset så ud. I en lejlighed på Gravervænget, malede jeg væggene røde. Knaldrøde. Gulvet var skakternet.
Det var også den lejlighed jeg boede i, dengang flyene fløj ind i “Tvillingetårnene”. Jeg ringede grædende til min veninde Lea og vi blev enige om at vi savnede at det var Clinton der var præsident.
På Gunløgsgade, havde jeg ikke noget problem med at tage bad i en kæmpestor murerbalje. I loftet hang en hulahopring, med badeforhæng. Så gjalt det om at skynde sig at bade, inden baljen blev for tung af vand – for man skulle skovle vandet ud og op i håndvasken.
Min roomie var fynbo, og kæreste med “Jari” fra Finland. De havde højlydt sex, på den klynkende måde…. Heldigvis kunne jeg skrue op for min cd-afspiller.
Det var også i Gunløgsgade jeg havde mit første migræneanfald, så Kasper måtte cykle ind til Steno efter medicin. Jeg lå imens og krammede Katten, i silkedynerne, og ventede på at hovedpinen gav slip.
I Kurlandsgade var der bad i gården. Det var min fætters lejlighed. Han havde et værelse, og jeg havde et værelse. Vi delte køkken og bad.
Der lugtede af tjald, kaffe og sure sokker. Men det var hyggeligt.
Da orkanen ramte Danmark, var mine venner og jeg på vej til koncert på Amager Bio. Det fløj med tagsten, og jeg kunne heldigvis ringe til familien fra min Nokia 3210 og sige jeg var ok.
Pæn overkrop, tværs over gården
Jeg scorede lækre Karsten fra Rytmisk Center, og havde optur over han skulle med ned i badet i gården….for så skulle han flytte sin pæne pæne overkrop ned igennem opgangen, og tværs over gården, så alle kunne se ham… fnis. Han dyrkede yoga og havde de mest blå øjne i hele verden. Langt hår og søvnigt pot-blik.
Værelset var godt indrettet. En stor stigereol i midten, en madras på gulvet i den ene side, et tv og flere madrasser og puder på den anden side. Jeg havde også en gammel gyngestol og noget tøjkommode.
Den ene væg var malet med tavlelak. En morgen stod der et telefonnummer på væggen. Mikkels. Ham havde jeg mødt til en 1. maj i Fælledparken, og han tog med hjem i en natbus… jeg ringede aldrig til ham.
Frossen rødfisk i håndvasken
Fabian skal heller ikke glemmes. Ham boede jeg hos, på Tingskrivervej. Halvt columbianer, temmelig excentrisk, stort krøllet sort hår (der ofte lå i afløbet) og ret glad for fisk. Tit lå der en frossen rødfisk i håndvasken, som han senere stegte på panden med en masse ris.
Han lånte mig en gammel computer så jeg kunne downloade musik i læssevis fra “Kazaa”. Vi havde ikke samme musiksmag, men han var sjov at lytte til alskens underlige genrer sammen med.
Jeg blev aldrig sådan rigtig tryg ved ham, så på en måde fik jeg overtalt stakkels Kasper til at det var en god idé jeg rykkede ind i hans bittelille lejlighed på Hesseløgade.
Et nostalgisk tilbageblik
Det var kun en lille bid af alle de steder jeg har boet. Ret sjovt at mimre tilbage, så måske jeg skal gøre det igen inden længe.
4 comments
Så skønt der er kommet godt gang i bloggen igen. Du har godt nok prøvet lidt af hvert
Tak, Lisbeth.
Det er også virkelig dejligt at være i gang med at skrive igen 🙂
En dejlig fortælling – Der er altid en eller anden god historie forbundet med de steder vi har boet. Om det har været et normade liv, eller det stavnsbundne liv. Jeg har selv været rundt i Jylland, med en afstikker til Fyn, med et 5 mdr. ophold på en Højskole.
Dejligt med lidt liv igen her på siden, Du står et sted lige nu, hvor du ikke rigtig kan tegne fremtiden, din rygsæk er ikke kun fyldt op med Corona, den har andet der roder/forstyrre hverdagen. Krydser fingre for du snart finder den rette vej.
Jeg glemte også at regne mit halve år på Ærø med – højskoleophold er skønne! Dejligt du også havde et af slagsen.
Ja man kan vist roligt sige jeg står et specielt sted lige nu, men det føles virkelig dejligt at skrive på bloggen og dele udfordringerne.