Føde for hjernen og luft til tankerne. I dag kom jeg afsted på arbejde – altså på “ud af døren og nordpå” måden.
Det var SKØNT. Med lydbog i ørerne, løste jeg dagens opgaver. Lidt over to, kørte jeg hjemad. I morgen gentager jeg succesen og vil nyde følelsen af noget der føles mere normalt, og knap så Corona-agtigt.
Køreturen frem og tilbage var for fulde drøn (altså jeg overholder hastighedsgrænserne), med høj musik.
Bilkørsel og musik, kan noget godt. I det hele taget er jeg temmelig glad for bilkørsel, og det er lidt sjovt at tænke på alle de år jeg ikke turde køre bil.
Nu mangler jeg kun at overvinde min motorvejsskræk. Det bli’r snart, kan jeg mærke.
Tak for alle tanker
Til alle jer der skrev til mig i går. Tak. Der kommer en dag hvor jeg løfter sløret mere for hvad der er gået forud for vinterens misere, men for nu vil jeg blot sige tak for jeres tanker og ord.
Jeg bli’r ok. En dag. Følelserne i kroppen ryster godt rundt, og en stor del af dagen har jeg det faktisk fint. Så fint at jeg tænker der er håb om at være ovenpå inden længe. Det føles godt.
Når jeg så af og til angribes af klumpen i maven, er det når jeg tænker på den fremtid jeg troede jeg havde med ham. Som nævnt i går, husker jeg ting. Suger indtryk til mig som en svamp.
Sætninger, ansigtsmimik, stemmer. Jeg kan huske halve og hele samtaler, om “os”.
Huske hans ansigt da han sad i sofaen, kiggede på mig og sagde “det er vi ret gode til det her”, om vores måde at være sammen på, og den følelse han sagde han havde i kroppen.
Det skal viskes væk! Helt væk, med et friskt nyt viskelæder.
Det hjælper når jeg fremkalder blikket fra forleden. Så er han ude igen.
Han vil mig jo ikke.
Hvis jeg snart holder op med at gabe
Jeg er træt nu. Vækkeuret ringede tidligt i morges, så jeg kunne nå et bad og se nogenlunde ordentlig ud, efter flere dage med samme makeup og “hjertesmerte-fjæs”.
Hvis jeg snart holder op med at gabe, tror jeg at jeg vil kigge lidt i min nye bog. Det er en bog jeg har glædet mig til at læse, og ikke mindst at dele med jer. Så måske jeg egentlig bare skulle lave en kop stærk kaffe, og sætte mig i lænestolen. Mon ikke jeg kan nå et kapitel eller to, inden aftensmaden skal sættes over.
Er jeg vågen sent nok, er der koncert med skønne skønne Jonatha Brooke. “Kitchen Covid Koncert #5”. Ovenover her kan du se den fineste ballade – som jeg ikke helt selv kan orke at høre til ende, da temaet er lidt for nutidigt eller hvad man siger.
Tune ind klokken 21.00, du vil virkelig ikke fortryde det!! Hun er SKØN.
