Det er nok gået de færreste forbi at der er sket en hel del på matriklen den sidste måned. Jeg kommer ikke til at bruge bloggen på detaljer, eller på lange beretninger om situationen.
Corona bliver der også skrevet nok om alle vegne, så det er heller ikke et emne jeg berører. Udover det faktum at det bliver en udfordring med begge børn hjemme på matriklen i de næste 2 (8-12) uger. Men vi må tage det en dag af gangen.
Ikke længere så fleksibel type
Jeg har fået job. Altså et (næsten) ægte et af slagsen. Det skal ikke være en hemmelighed at det her freelanceliv har været svært. Sjovt, men svært. Jeg har ikke fået det antal kunder som jeg havde håbet på, det første år jeg har været i gang. Jeg har dog stadig nogle idéer i støbeskeen, men inden jeg får overskud til at søsætte dem, er det tid til at tjene nogle menneskepenge.
Så for lidt over en måned siden, skrev jeg på alle de sociale kanaler jeg nu en gang har, om at jeg søgte arbejde. På Twitter, var der bid. En mand skrev til mig at jeg kunne sende ham en mail, og kort tid efter sad jeg i hans advokatfirma til samtale som “Personlig Assistent”. Fik jobbet, og har nu haft det i små 14 dage.
Jobbet er timelønnet, så lige her i forhold til Corona-helvedet, er det sårbart. Arbejder jeg ikke, tjener jeg ikke penge. Simple as that. Så derfor forsøger jeg stadig at holde liv i min konsulentbiks, og håber på at få lidt mere liv der – kan der også arbejdes hjemmefra, og om aftenen, ville det være smart.
Jeg har sågar overvejet om jeg skulle genoptage sangundervisningen, men det er ikke den mest virusvenlige beskæftigelse, så det må nok vente lidt 😉
