Tanker om influencerbranchen

Allerede her i overskriften “cringer” jeg en smule. For ordet Influencer, klinger efterhånden så negativt. Men influencerbranchen er her for at blive, selv om der spåes i at microinfluencere får mere fodfæste, og de større så småt får mindre at lave.

“Jeg aner ikke hvad en influencer er”

Lad os få på det rene hvad influencere egentlig er. I ordets betydning. En influencer/influent er en person der kan “influere” andre. Altså påvirke andre til at foretage en handling. Som oftest et køb, et klik eller en deling.
Hvis du har en profil på Instagram, kan du ikke undgå at støde på influencere. Det kan være både større og mindre, men fælles for dem er at de vil påvirke dig. Ansigtscremer, måltidskasser, legetøj, transportformer, numseoperationer (ja, du læste rigtigt), kattemad, løbetøj….ja listen er uendelig. Der findes ikke det der ikke har indgået i en eller anden form for kampagne, tror jeg.

Processed With Vsco With A6 Preset

Et kæmpe stykke arbejde

Jeg er medlem af journalistforbundet. De har en underafdeling
“Danske bloggere i DJ” for bloggere/influencere, hvor vi er omkring 60 medlemmer så vidt jeg husker.
Bestyrelsen, der blandt andre tæller Lisbeth, Dorte og Katrine, arbejder nu på at lave et etisk regelsæt, og med en eller anden form for ordning, mærkning for de bloggere/influencere der overholder regelsættet. Det synes jeg er et superfint initiativ. For der må være en grænse for hvad man må smide i hovederne på forbrugere.
Stor respekt til bestyrelsen, jeg synes det er så godt arbejdet.

Vind en valgfri skønhedsoperation

Især når det kommer til medicin, skønhedsoperationer og onlinespil, synes jeg der er brug for stramninger.
Jeg tror ikke der er mange der ikke har fulgt med i mediernes dækning af Fie Laursens konkurrence hvor man kunne vinde en valgfri skønhedsoperation. Norge krævede reklamen fjernet, og det skabte røre i andedammen. Heldigvis.

Jeg glæder mig til at se hvad der sker i branchen den næste tid.

Det handler også om god stil

Jeg har også samarbejder af forskellig grad. Ikke på kæmpehøjt niveu, men jeg har da efterhånden sendt en del fakturaer for samarbejder. Jeg oplever en større interesse for samarbejde, og denne artikel fik mig til at tænke over hvorfor det må være – udover at jeg naturligvis har en bragende flot profil 😉 tøhø
Mikroinfluencere (under 10.000 følgere), fremstår mere troværdige. Efter at det blev afsløret at over 40% af macroinfluencerne havde købt sig til følgere, er bureauer og brands begyndt at se på os små fisk.

Nu mangler blot – efter min mening – at influencerne strammer op.

Det er ikke god stil at gemme reklamemærkningen, eller at reklamere for en måltidsboks hvor man den ene måned synes vegetarkasse fra “Simplefeast” er det ENESTE rigtige og måneden efter labber man “Retnemt” med oksekød i sig som om alt var glemt. Eller prædike at vi skal passe på planeten, og to dage senere købe for 500 kroner plastiklort i Tiger.

Man kan da godt tænke sig lidt bedre om, og vise respekt for både følgerskare og dem man har en kontrakt med. Det er god stil.

Så for at gøre en kort tanke, lang. Jeg synes der er meget godt der rører sig i branchen, og jeg ser frem til et 2020 med mere fokus på god stil og et etisk regelsæt.

– tak fordi du læste med

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

8 comments
    1. Tak for din kommentar, Annette 🙂
      Jeg synes faktisk det er gældende både for små og store Influencers. Jeg ser dagligt store infliencers, med +30.000 følgere, gemme reklamemærkningen i samme farve som baggrunden, eller reklamere for ting der stikker helt ud fra deres målgruppe men sikkert har været en godt betalt opgave.

  1. Du fik lige ramt hovedet på sømmet hos mig. Når jeg går på IG eller FB er der en masse reklame der er så fejlplaceret, rammer helt ved siden af. Ting jeg har ingen interesse for. Det fylder så meget, at det der måske kunne have min interesse bliver overset, da jeg er blevet så irriteret over, at se reklamer. Det samme sker for mig, når jeg er i en fysisk butik, vælger de at lave mersalg, så takker jeg af og går uden at have købt noget, trods de har forberedt det køb jeg var kommet for.
    Vi er langt flere der har denne holdning, end markedet egentlig er klar over, og der vil komme flere til denne gruppe.
    Om mine tanker kan bruges i arbejdet med at få troværdigheden tilbage, give plads til micro influencer, og algoritmerne lære hvem der ønsker hvad korrekt. Bare fordi jeg er venner med, eller synes godt om et indlæg, er det ikke ensbetydende med vi deler samme interesse for …….

    1. Tak for din kommentar, Karin. Jeg giver dig helt ret.
      Når man køber et dameblad, ved man på forhånd hvad man kan blive udsat for af reklame. Når man følger instagrammere er det som oftest også fordi man tænker man er deres målgruppe (eller at man kender dem personligt og så er det som oftest ligegyldigt hvad de lægger op), og så kan det være enormt irriterende at de reklamerer for hvad som helst. Det er jo i sidste ende det der gør at man ikke gider følge dem. Jeg har også sorteret groft på det sidste 🙂

  2. Kære Therese, dejligt indlæg. Indrømmet så river vi også os selv i håret når store influencere ikke markerer reklame. Og som du selv siger, så er troværdighed noget som mange bør værne mere om og ikke mindst tænke over i deres online tilstedeværelse.

    Vi glæder os også til et fedt 2020 🙂 Det er så dejligt du er med os.

    Kærlig hilsen Lise
    Bloggers By Heart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om