Vi går snart på ferie. Drengene skal lige afsted i morgen, og så flager vi ellers af og holder fri. Jeg har nogle opgaver der skal nåes, men ikke værre end at jeg kan sidde med min computer på skødet i sofaen – evt. enda i nattøj.
Det har været svært at vække drengene de sidste par morgener, så jeg kan mærke de trænger. De har ikke haft mange af de sædvanlige efterår-/vintersygdomme, så der har været få fridage den seneste tid, udover weekend. Det kan man godt mærke når der nu er så langt mellem solstrålerne.
Det er mørt når vi tager afsted om morgenen. Mørkt når vi kommer hjem. Jeg bliver aldrig fan af den mørke tid, men man når heldigvis langt med store mængder kaffe og stearinlys.
2020 med ny inspiration og overskud
Jeg vil gerne starte 2020 i plus. På overskudskontoen (bankkontoen har jeg opgivet, tøhø), så jeg lægger mentale planer for hvordan jeg husker at give både drengene og mig selv vitaminpiller hver dag. Lave ordentlig morgenmad – og ikke kun de hurtige løsninger som knækbrød med smør og whatever frugt der lige er i skålen. Investere i en blender så jeg kan lave gode smoothies med olie, til Spunkens knastørre og eksemplagede hud. Det vil gøre ham godt.
For tiden er jeg træt af min egen madlavning. De samme retter går igen, og jeg er ikke inspireret. Det kan man jo godt lave om på, på en overskuelig måde. Fx. har jeg tænkt på at lave en “Julie & Julia” og køre en kogebog igennem fra ende til anden. Det behøver jo ikke at være Frk. Jensens, men en mere spændende en. Som fx. en af Dittes skønne bøger.
Har du nogle gode idéer til madlavningsinspiration? Måltidskasser har jeg prøvet, men for tiden er de fyldt af rodfrugter og dem er jeg ikke så begejstret for.
I det hele taget glæder jeg mig til 2020. For det klinger godt. 2020. Det må da bare være et år der bringer lidt held, lidt mere glæde, mindre modgang og flere gode oplevelser. Jeg håber i hvertfald.
– tak fordi du læste med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.