Jeg har boet mange steder i København, de sidste 20 år. Amager, Østerbro, Vesterbro, Nordvest.
Et af de eneste områder jeg aldrig har boet, er Christianshavn. Til gengæld var jeg der dagligt, over en periode på fem år, da jeg studerede. Jeg har altid elsket den bydel, for dens charmerende bygninger, kanalen, Vor Frelsers kirkes snoede spir. Mangfoldigheden og larmen. Turister, indfødte, unge og ældre. Folk på vej fra arbejde, folk på vej på “Staden”, skolebørn og pensionister.
Christianshavn med kage og blå himmel
Forleden til Spunkens kirkekoncert, havde lillebror og jeg et par timer der skulle slåes ihjel. Vejret var gråt, så vi gik en tur på Lagkagehuset og fik lidt at varme os på.
Varm kakao til ham, en god stærk kop kaffe til mig. Så delte vi en muffin og en træstamme – og hør lige. Lagkagehusets træstammer er altså byens bedste. Snasket indeni, smurt op med smørcreme og rullet ind i marcipan. Dyppet i et tykt lag chokolade. Prøv den – jeg er ikke i lommerne på Lagkagehuset 😉
Regnen lagde sig, så vi kunne slentre en tur langs kanalen. Det blæste kraftigt, men nogle af skyerne var også blæst væk – så der endelig var lidt blåt at se på himlen. Det er altså et sjældent syn efterhånden.
Det er svært at mindes sommerdagene, hvor solen dagligt dansede på himlen. Nu er vi efterhånden så vandt til at himlen er grå, og at dagene er korte.
Efter koncerten, gik vi samme vej tilbage. Så var det blevet mørkt, og man kunne rigtig nyde lysene fra lyskæderne ved en af de fine husbåde. Der blev solgt juletræer dernede, og havde der ikke været ret langt fra Christianshavn til Brønshøj, kunne det være sjovt at hente sit juletræ på et husbåd 😉
