Jeg skal da lige love for at sommeren kom tilbage. For fuld drøn. Over 30 grader, i tre dage nu.
Det er ok med mig, lige at få en uges sommer igen. Selv om jeg faktisk havde fundet de bedste stager frem til levende lys, var begyndt at servere varm te til drengene og nød at iføre mig en sweater.
Efteråret skal tids nok komme, så nu nyder jeg at få lidt ekstra sol på næsen igen.
Jeg er i tog i dag. Kjærsten tog bilen, så i morges smuttede drengene og jeg afsted på løbehjul. Eller dvs. det gjorde de. Jeg halsede efter, i mine sandaler, mens de løb afsted i høj fart.
Nød lærer nøgen kvinde at….. spille Harry Potter spil
Jeg ankom kontoret i fin tid. Klokken var kun 9. Det tager ikke så lang tid at ta’ toget, så måske jeg burde gøre det noget tiere. Men podcast og fri parkering, lokker for ofte. Jeg holder af den halve time i bilen trods trafik og den slags.
Desværre var min computer flad for strøm, og Lisa var kommet til at hapse min oplader med hjem. Så kom jeg derimod langt i mit “Harry Potter” spil, som jeg elsker. Men altså. Det var ikke lige det jeg skulle bruge to timer af formiddagen på, vel 😉
Er det mandag. Nå nej.
Hele tiden tænker jeg at det er mandag. Det er fordi jeg blev hjemme i går. Køkkenet var nemlig blevet invaderet af myrer, og jeg var lidt bagud med diverse hjemmeting. Myrerne blev jeg kvit, og så blev både opvaskemaskinen renset og to vaske tøj vasket. Tiltrængt.
Nu føler jeg mig så en smule bagud, siden jeg har “mistet” en kontordag. Til gengæld er der mere luft under kasketten, når jeg kommer hjem. Det skal man ikke kimse af. Der er ikke noget der kan forstyrre ens gode humør, som bunker af vasketøj man burde gøre noget ved.
Mere video, mere video
Nu vil jeg tage den sidste halve time bag skærmen. Jeg nørder videoredigering. Både fordi jeg skal bruge det i forhold til onlinekurser, og fordi jeg gerne vil genoptage mine egne “vlogs”. En tanke var at klippe “ugen der gik” sammen til en lille film. Der er nok at nørde, og nok vlogs at lade sig inspirere fra.
Hvordan har du det med videoblogs. Både på en fast kanal, og som input på en almindelig blog. Er det fedt, er det ligegyldigt, er det pinligt? Giv gerne dit besyv med.
2 comments
Dejligt du har muligheden for både tog og bil. At du samtidig har mulighed for at flexe mellem mandag og tirsdag, gør hverdagene/rutinerne/eller uforudsete udfordringer lettere i en ellers travl hverdag.
En kombination af vlog og blog kunne jo være hyggelig. Når jeg læser dine ord, tænker jeg din vlog vil være glimt fra ugen der gik, måske den er til at følge på YouTube, og her på bloggen vil der komme et par indlæg der evt. underbygger dine vlog, din hverdag, måske lidt helt udenfor nummer indlæg.
Ved ikke om det gav mening. Det jeg ville sige – i en kombination – så er jeg helt med.
Det er jo vældig moderne med vlogs – især følger jeg med i strikkehjørnet af YouTube, og det er hyggeligt. De korte videoer, jeg kan huske fra din hånd, var hyggelige og underbyggede stemningen fra din blog. Så det er da bare med at klø på.