Klokken er 1330, og jeg har aflivet en høne. Hyl. Det er ikke en dans på roser det hønseliv, og “Pylle” havde fået et dårligt øje, der blev til sort død hud omkring hele øjet. Derudover var hun dårligt gående i dag, så der blev gjort kort process. Øv!
Det er første gang jeg afliver en høne. Genboen ville gerne hjælpe mig, men han kom først hjem klokken 16. Så lang tid synes jeg ikke hønen skulle vente, så jeg fandt økse, papkasse og plastikpose. Hønen blev indfanget, strøget over ryggen og så gik vi over til genboens huggeblok. Resten vil jeg spare dig for.
Nu ligger der lige dele blod og tårer ved huggeblokken. Naturens gang. “Der skal hyl til en aflivning”, trøstede genboen mig med. Jeg gi’r hende ret.
Video blev der ikke noget af
Det var ikke sådan jeg havde regnet med at dagen skulle. Egentlig skulle jeg optage min første video til mine onlinekurser, men en velkomstvideo med burgerøjne gad jeg ikke. Men i stedet får jeg skrevet videre på lektionerne, så jeg får noget fra hånden alligevel.
Jeg havde en god snak med Lisa i går. Om det her med at være så perfektionistisk at man af og til spænder ben for sig selv. Jeg er enormt usikker…på om det jeg laver er godt nok.
Det var interessant at høre hendes råd, og selv tænke lidt nærmere over det. Det gælder jo i bund og grund om at kaste sig ud i det, og acceptere at alting IKKE behøver at være perfekt.
6 comments
Åh nej… de høns er altså bare ikke nemme at slå ihjel, når man er indehaver af et blødt hjerte, men jeg kan også godt, når jeg skal. God weekend til jer 🙂
Åh, forsinket tak <3
Åh, hvor er du sej! Jeg kan ikke aflive en høne. Det er der faktisk ingen af os her på matriklen der kan. Vi henter naboen … Jeg har sågar spurgt dyrlægen, men hun mener ikke det er et job for en dyrlæge 🙂 Jeg kan godt forstå du fældede en tåre eller to, men du gjorde jo det rigtige!
Knus
Jeg ringede til den lokale dyrlæge sidst en høne var syg…kunne godt høre på hende at det ikke var hendes bord overhovedet 😉 Så det må være noget man gør selv eller også skal jeg kontakte en landdyrlæge.
Da mine børn var små, fik de lært hvad det vil sige at være næsten selvforsynende. Deres far var slagter. Og en/to af fritidsinteresserne var fritidsfisker og jæger.
Vi havde dueslag, høns, ænder, kaniner, grise, kalve, får/lam, en kæmpe stor urtehave og en natur der gjorde de lærte at spise alt det, som i dag bliver brugt rask væk.
Din fortælling rammer spot on. Jeg kunne tilberede alt det vi fik i fryseren, alt andet lod jeg børnenes far stå for, jeg er født og opvokset i midtbyen, på 1 sal.
Min “stedbedstemor” havde kaniner. De slagtede og spiste dem – jeg fik en af dem til kælekanin. Men det her med dyr der blev brugt til mad, har aldrig været unormalt for mig. Men hende her hønemor, blev ikke spist 🙂