Med fare for at gentage mig selv

Spunken blev rask op til weekenden. Klarede sin julekoncert (blærelink) og er tilbage i skole, frisk og frejdig. Det har holdt hårdt, men NU er det overstået – det føles godt.

Men..

I går fik lillebror skoldkopper. Det går heldigvis nemt indtil videre, så jeg håber vi slipper let med ham. Så der er egentlig ikke meget nyt at fortælle.
Indtil nu er der langt under 100 skoldkopper, feberen holder sig under 39 og han drikker saftevand og spiller Playstation.

Træk mig op, eller stik mig et par kander kaffe i et drop..

Jeg er træt som et alderdomshjem, får ikke rørt mig nok, spiser allerede alt for meget juleknas og julesul og doper mig med kaffe og d-vitamin i sprayform (reklamelink). I et forsøg på ikke at slå mig selv for meget i hovedet over tingenes tilstand, har jeg oppet mig på listerne over daglige gøremål. Jeg når næsten i mål hver dag, men shiiiiiit hvor er det svært at holde energiniveauet oppe.

Egentlig er der mange fede ting jeg kunne gøre. Der er meget jeg gerne vil blogge om, jeg har nogle arbejdsopgaver jeg egentlig i teorien synes er spændende at gå i gang med. Men det er som om at jeg ikke kan samle tankerne, så lige så snart jeg åbner computeren, får jeg lyst til at smække den i igen. Jeg finder ikke stor glæde ved at skrive, eller arbejde.

Der er sket meget på markedsføringsfronten som jeg gerne vil læse op på, men jeg kan holde fokus i fem minutter. Det batter ikke stort når det jeg skal læse tager lang tid.

Så hellere bruge den energi der er tilstede, på hyggelige ting med familien, snak med veninder, opringninger til mormor i Norge og den slags. Så tænker jeg ligeså stille at lysten til de andre ting, kommer tilbage efterhånden.

Er jeg den eneste der har svært ved at mobilisere energi?