Vinterkaos i Danmark, er hygge inde

Mens Danmark går i stå i vinterkaos, sidder jeg indendøre med ild i kakkelovnen og fniser lidt. Peter Tanev står i de store snemasser, kold og forfrossen. Muligvis med 11-taller.

Jeg sender et par “snaps” og kærlige tanker op til min lillebror, som i disse dage arbejder i skoven i -31 grader.

Sådan er der forskel på lande, vinterkultur og håndtering af naturens kræfter.

Drengene er sendt afsted med uld fra inderst til yderst. I børnehaven dropper de måske turen ude på legepladsen i dag, men det gør de næppe på skolen. Spunken har fået streng besked om at tage halsedisse, handsker og hue på i dag. Det varmer ikke hvis det ligger i hans skab.

Tørre, trætte hænder.

Jeg plejer mine tørre hænder med den bedste håndcreme jeg hidtil har prøvet (reklamelink). Det er en gammel klassiker, som jeg har set på de sociale medier i noget tid nu. Jeg er ikke “influent” for Weleda, så det er ikke et sponsoreret indlæg det her. Dog er linket du klikker på, et reklamelink. Hvis den slags er nyt for dig, så læs min reklamepolitik herovre. 

De tørre hænder bløder sagte op, mens kaffen nydes. Jeg har et par punkter på programmet der skal ordnes i dag. Kedelige arbejdsledige punkter, som må få følgeskab af høj energisk musik og et par gode stykker fyldt chokolade.

Jeg kom ud over stepperne.

Endelig lykkedes det mig at komme i gang med mit nyhedsbrev. Jeg har længe gået og grublet over indgangsvinklen til det, og hvad jeg egentlig vil med det. I går gav det mening at komme i gang, da Kjærsten og jeg havde 9 års dag. Hvorfor dette gav mening i et nyhedsbrev, kan du finde ud af hvis du læser det. Så kan du samtidig tilmelde dig, hvis du kunne have lyst til at lære mig bedre at kende, og med tiden få andre interessante tilbud serveret.

Udover nyhedsbrevet, går jeg i forretningstanker. Jeg har fået en idé. En ret god en faktisk. En dag skal den realiseres. Det kræver dog mere viden i min knold, noget planlægning og et almindeligt arbejde “on the side” så jeg ikke havner i en dum situation i a-kassen. Der er mange regler der skal overholdes, hvis man er ledig, delvis ledig, delvis selvstændig osv.

Jeg glæder mig sådan til at dele mere med jer, når tiden kommer.

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

1 comments
  1. Sikke en vinterkulde vi har fået. Det er nok mest vinden der gør det koldt her, og ja, det fine lille drys der er kommet og fyger rundt om os. Heldigvis dejlig nemt at fjerne med kosten, ikke så tungt som det vi har fået tidlige hen over vinteren.

    Glæder mig allerede til at se hvad det er du går og leger med i dine tanker for din fremtid på arbejdsmarkedet.

    Jeg har aldrig rigtig forstået det der omkring “reklame”. at jeg linker til det jeg har har købt, er for mig ikke reklame for selve produktet, men mere for at fortælle om hvad det indeholder etc. Jeg får jo ikke noget for at linke etc. Jeg er begyndt med at skrive, det ikke er en reklame, men alt det du og andre skriver, gør jeg ikke. Er det en fejl? Jeg får jo intet for det.

    Ønsker dig en dejlig kold onsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om