Selv om der ikke er meget der er smukt i haven endnu, gør de små vintergækker og erantis dog én glad. Inden længe grønnes haven, med lysegrønne blade og fine tulipaner. Jeg glæder mig.
Kom med ud i vinterhaven, en dag sidst i februar.
Der kommer snart frost
Stauderne og de blomstrende buske, har allerede sat mange knopper. Nu er det om at gå en runde, og dække dem lidt til, inden frosten sætter ind. Sibirisk kulde, kan hortensiaens fine knopper næppe klare. Dem dækker jeg til så godt jeg kan.
Roserne er en anden sag. De burde kunne klare det. Desværre har jeg hvert år et spild på 2-3 roser, som ikke klarer mosten. Jeg kunne godt bruge tid på at dække dem til, men hvis jeg skal købe kokosmåtter eller stofsække, bliver det en bekostelig affære. Jeg har omkring 50 roser, og mange af dem er store i omfang.
Der går et stykke tid før jeg kan plante noget i min vinterhave. Jeg har dog allerede kigget lidt rundt omkring efter fine sommerblomster, og tomater til årets frilandsdyrkning. Jeg tror vi fokuserer på de små tomater i år. De store blev aldrig modne sidste år. Sådan går det, når man dyrker på friland og sommeren måske ikke helt er varm nok.
– tak fordi du læser med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.
Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>
1 comments
Tak for en dejlig dag i din vinterhave 2017/2018.
At se Pascal hygge sig med vand giver associationer.
Det bliver spændende hvad 2018 kan give jeres dejlige have. En vigtig tanke at have med er “Rom blev ikke bygget på 1 dag”.