Hold nu fast. Det er muligvis de sidste par dage af vinterferien, men vi når en masse. Bare i dag har vi:
- Ryddet to skabe der skal bruges som ny garderobe.
- Vasket to vaske og hænge tøj op.
- Ryddet op ovenpå.
- Sat puslebord ind på Gajolens værelse.
- Spillet “ABC-spil” med den store.
- Cyklet en tur på legeplads med drengene.
- Sat lås på badeværelsesdøren.
- Smidt glas i glascontainer.
- Gravet to roser op fra det dumme bed.
- Optaget et par videoer til en havevlog til bloggen den kommende uge.
- Pjasket med vand udenfor, med den lille.
- Kørt afsted med pantflasker.
Vi kan vist alle klappe os selv på skulderen i dag. Vi har fået nået en masse denne weekend, så nu kan vi gå ind i en ny uge med god samvittighed. Det stopper dog ikke Spunken fra at sige “Jeg keeeeder mig” en milliard gange. Det bli’r vist godt at komme tilbage i skole i morgen.
Måske er det et skråplan
Kjærsten har hængt et tv op i soveværelset. Det har vi allerede udnyttet, drengene og jeg. Vi har set gode film og starter faktisk morgenen med Ramasjang … Så får jeg lige ti minutter ekstra under dynen, mens drengene ser tegnefilm. Så lige på dét område, ligger vi måske lidt på den lade side…
Nu er “Historien om den kæmpestore pære”, kommet ud som købefilm på iTunes. Den købte vi forleden. Den er nemlig så god, at jeg forudser vi kommer til at se den mange gange i løbet af foråret.
Med foråret kommer projekterne. Vi har som skrevet, nået en masse i dag. Men planerne bli’r der jo ikke færre af, så vi må sætte os en aften og lave en ordentlig liste over projekter vi gerne vil ha’ skudt i gang. Både indenfor og udenfor. Det er så rart at ha’ den slags på skrift – synes jeg. Det er ikke ensbetydende med at det skal eksekveres med det samme, men det giver et meget godt fingerpeg på hvad der er mest brug for at blive taget hul på.
– tak fordi du læser med
Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.
Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>
1 comments
Dejligt der er sket så meget i vinterferien, både det praktiske og masser i børnehøjde.
Udtrykket “jeg keeeeder mig” vil du hører mange gange. Min kommentar dengang for 25 -30 år siden var “Det er et sundhedstegn”. Ellers gjorde jeg ikke mere ved det.
Det er altid dejligt at have ideerne skrevet ned, nogle kan få en tidshorisont, andre må vente, måske endda til næste år eller senere endnu.