Det gik jo godt – eksamen hos Bigum

6 ugers kursus er forbi. Sidste uge, var jeg til eksamen. Det har holdt hårdt. Efter jeg lukkede butikken, har jeg været min egen herre over tidsprioritering, så at skulle rette mig efter almindelige arbejdstider har virkelig været hårdt. Vækkeuret har ringet klokken 6, og jeg har “faket” makeuppen med gårsdagens, og sat håret i knold. Respekt til jer der holder styr på fuldtidsjob, børn og hus hver dag.

Jeg kom i mål

Eksamen hos Bigum gik godt. Jeg fik afleveret et godt skriftligt produkt, og gjorde mig klar til den mundtlige del. Selv om jeg var dårlig af nerver på vej til skolen, formåede jeg at fokusere og klarede det fint derinde. Min lærer var rigtig venlig, og censor stillede gode spørgsmål. Jeg fik 12.

eksamen-hos-bigum

Nu er det slut med kursus. Jeg er blevet klogere og endnu mere klar på at jeg er på rette spor. Det ér digital markedsføring jeg vil arbejde med, og jeg glæder mig rigtig meget til at starte på praktik i januar.

Jeg skal i praktik på min tidligere MGK. Bloggen her går ikke helt så langt tilbage, men jeg har dog nævnt stedet tidligere – hvor jeg også var i praktik derhenne. Dog i børnerytmik. Det er 12 år siden. Shit, hvor tiden dog går stærkt.

Jeg kommer til at savne de lækre gåture ude på Amager. Jeg er ikke stor fan af øen, men området omkring DR Byen, er nu ret dejligt.

Nu kan julen godt komme an

Mens jeg har gået på kursus, har jeg været smart – hvis jeg selv skal sige det. Mange af julegaverne ér allerede købt – online naturligvis. Jeg mangler faktisk kun en lille ting til min mor, og til Kjærsten. Så er det hele ordnet. Til julemiddagen, har jeg bestilt en kasse fra “Skagenfood”. Der bli’r det hele leveret på fredag, jeg skal intet købe. Det skulle måske lige været årets portvin, som jeg skal ud at ha’ fingrene i.

Drengene har ferie om lidt. Gajolen var hjemme i dag, da vi startede dagen hos talepædagogen. Spunken skal på fritten i morgen men har ferie fra på fredag. Gajolen skal i børnehave torsdag og fredag. Så er begge drenge klar til en lang juleferie – og det er jeg også.

 

– tak fordi du læser med

 

Kig endelig forbi Instagram. Der bliver dagligt lagt nye Stories op. Du kan også holde øje med nye indlæg på Facebook eller Bloglovin’ . Videoer bliver lagt op ind på min YouTube-kanal.

Du må også meget gerne tilmelde dig mit nyhedsbrev. Fra det nye år, sender jeg en gang om ugen et nyhedsbrev ud med ugen der gik på bloggen, links til ældre indlæg eller særlige nyheder kun til modtagere af nyhedsbrevet. Du tilmelder dig herude i sidebaren ——–>

2 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om