Fredagslisten #10

Efter mange dejlige timer udenfor, er det blevet sofatid. Drengene spiser fredagsslik og ser tegnefilm. Jeg selv sidder med computeren på skødet og glæder mig over en fredag som har været lige efter mit hovede.

Fredagslisten #10

Jeg glæder mig over min have. Vi er lige kommet ind efter to timer med plasken, sjasken, is i skyggen og nøgencykling (Gajolen….ikke mig…trods alt). Det er første år vi bor her at jeg kan mærke jeg tilgår havelivet med sænkede skuldre. Der har været små børn og alt for meget om ørerne ind til nu, åbenbart. Jeg kan i hvertfald mærke en stor forskel på de tidligere år og nu.

Jeg lytter til Bruno Mars. I går var jeg til koncert i “Royal Arena”. S H I I I T hvor var det fedt. Han røg direkte op på min top-3 over koncertoplevelser.
Prince, Bruno Mars og Justin Timberlake. Til september skal jeg ind og høre “John Legend” samme sted.

Jeg tænker meget på at ta’ til Norge denne sommer. Vi skal desværre ikke til Skagen som vi plejer, i uge 25, da Kjærstens firma skal flytte kontor. Så er der pludselig 1-2 ugers ferie for ungerne som jeg enten skal aflyse (og sende dem i institution) eller finde på noget andet.
Om det lykkes med en tur nordpå, ved jeg ikke endnu. Jeg tænker, regner, kigger online og overvejer. Nu må vi se.
Skagen er dog ikke helt droppet i år. Vi ta’r derop til efteråret i stedet – mon ikke også det bli’r hyggeligt, omend lidt blæsende.

Jeg ser frem til i morgen. Der skal genboen og jeg til havedag hos Camilla Plum. Jeg ser frem til nogle timer i godt selskab, en god kop kaffe og et par friske krydderurter til sommerens drinks på terrassen. En god aromatisk mynte og en citronverbena, er på huskelisten.

Jeg er vild med en fantastisk og samtidig frygtelig serie. “The handmaid’s tale”. Jeg har vist fortalt om den før, men hvis du endnu ikke har set den så gå ind på HBO. De første seks afsnit ligger nu derinde. Pyha.

 

 

2 comments
  1. Det er en vidunderlig tid vi går i møde – og enkelte dejlige dage vi allerede har haft (enkelte da vi har ligget i den landsdel hvor temp. ikke altid har været så dejlige høje som hos jer).
    Jeg ved heller ikke endnu hvad min ferie vil byde på, og om jeg får den ferie jeg gerne vil have. Men skal nok få 3 ugers ferie inden oktober 🙂
    Dine omtalte krydderurter er også fantastiske til te 🙂

  2. Det er SÅ dejligt at det nu virkelig er havetid og jeg har nydt de sidste par uger, hvor vejret har været til det. At side på terrasen og nyde ens arbejde, er noget af det bedste. 😀
    Jeg er sikker på Skagen også er dejlig og efteråret, vi var der jo sidste forår, og der var det også dejligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Listeform

Er for træt til at blogge billeder af ferie-baby, så her er lidt lister istedet; Er glad for:…
Læs mere