I dag er det en uge siden jeg gik den sidste morgentur med Max. Vi gik op til dyrlægen, og 30 minutter efter jeg var gået hjemmefra, var det slut. Max blev knap 3,5 år og var syg. Vi gjorde kort process og besluttede søndag at det var slut. Dyrlægen var sød og forstående. Hun gav os en hurtig tid.
Nu savner vi ham.
Foråret er for alvor kommet, vi har nydt dage i haven og hver dag springer nye ting ud. Jeg glædes over foråret og de mildere temperaturer, men jeg har stadig ondt i maven af savn.
Vi skal ikke ha’ hund/kat de næste mange år. Nu vil vi give os selv ro og luft. Spunken tror at Max er flyttet hjem til sin mor og far i Tyskland. Sådan må det være, for jeg kan ikke bære at fortælle ham sandheden endnu. Det kan være han får den op et par år, eller ikke.
Spunken er allermest ked af at han ikke har et husdyr. “Max skal være glad og hvis han ikke er det, er det godt han er kommet hjem til Tyskland”. Et par sekunder efter talte han om at han ville ønske vi havde et kæledyr, og “er det stadig rigtigt jeg må få en kanin når jeg er 8”.
Det er svært ikke at fælde en tåre når han taler om Max. I går ville han vide hvordan vi hentede ham, da han var lille hundehvalp. For pokker altså. Han har set mig græde, vi har grædt sammen og det er ok at savne.
Det skal nok blive nemmere, men det skal ha’ lov til at ta’ lidt tid. Indtil da er jeg ikke så meget her på bloggen.
10 comments
Jeg føler virkelig med jer! Kæledyr er jo en slags familiemedlemmer, og man holder sådan af dem.
Jeg håber snart, at de blødende sår af savn kan heles – bare en smule.
Hvad fejlede søde Max dog? Noget akut? Jeg mindes ikke, at der har været skrevet noget om det i dette forum.
Knus og tanker <3
Ja, de bli’r lynhurtigt en del af familien <3
Det er en længere historie hvad Max fejlede, så det er med vilje vi ikke uddyber her på bloggen og de sociale medier. Det orker vi simpelthen ikke at grave i, håber du forstår.
Tak for din søde besked. Rigtig god påske.
Åh, øv! Det er synd for jer! Vi mistede selv vores ene kat for ganske nylig, og jeg er stadig så ked af det. Jeg har grebet til den klassiske trøsteløsning og har fået en ny, lille kat, men jeg kan forstå at sådan skal det ikke være hos jer. Men tiden hjælper heldigvis også <3
Tak for din søde kommentar, Nana.
Ja, tiden og minderne hjælper heldigvis. Med to små børn, er det ikke forsvarligt for nogle af os at starte forfra lige nu. Det kræver en masse tid og overskud. Noget vi desværre ikke har meget af lige nu.
Men en dag i fremtiden, kommer der nok en tot pels tilbage i huset igen.
Jeg ved godt, hvor svært det er. Og jeg ved også, hvor svært det er at miste en elsket ven. Det er ikke, det du vil høre, men en lille ny er altså ofte den allerbedste kur for jer alle. Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg ved, at I ikke havde taget en sådan beslutning medmindre der ikke var andre muligheder.
At dette skulle ske x2 er helt usandsynligt, men selvfølgelig er der altid risiko for, at vores dyr bliver syge i en eller anden grad. Det gør mig ondt for jer og ikke mindst ungerne. I skal nok blive okay, og bliver forhåbentlig også åbne for en ny glæde – for det er de jo, de kære dyr. Kram til dig
Ja, hvis det var forsvarligt så kunne det være en løsning at starte forfra med en ny lille pelstot.
Men med to små børn, skolestart, fuldtidsjob mm. er det ikke nu det skal ske. Det ville være synd både for os og den lille ny. Jeg husker hvor tidskrævende det var med Max den første tid. Det er jo som at få et spædbarn i huset igen, og det er ressourcerne ikke til nu 🙂
Rigtig god påske til dig, søde Deborah.
Det er hårdt, når det sker. Vores sidste hund blev kun 6 år, og det var hårdt, især for min mand, som havde været sammen med den hund hele dagen lang i de seks år.
Kære Therese, nu har du taget beslutningen, men børn kan sagtens rumme, at en hund dør. De bliver kede af det, men lærer så også, at livet går videre, om end man savner helt vildt.
Tak for din søde besked ❤️
Åh ja, 6 år er heller ikke en høj alder. Øv altså.
Havde Max været tydeligt syg eller gammel, havde jeg fortalt sandheden. Alting gik simpelthen så stærkt så det var vores vurdering det var bedst på denne måde. Det var rigtig træls det hele.
Åh hvor er det en trist beslutning. Dog var det den bedste beslutning for Max.
Da mine børn var små boede de på landet, og her lærte de meget tidligt omkring døden. De 2 ældste pigers mor døde i barselssengen, derfor er de mine bonus piger, og jeg elsker dem begge så højt. Derudover var der jo mange kæledyr, da det var et hus på landet med 3 tønder land til. Vi havde får, fik lam der blev slagtet, vi havde kaniner, og det var mange, perioder mellem 3 og 500, blev slagtet og sendt til Holland, der var ikke aftagere i DK. Et vildsvin der var blevet afvist ved fødsel, som først lå i dukkevuggen, fik flaske hver 3 time i flere uger, gik indenfor præcis som en hund. Det var en han, og de kommer til at lugte, hvis de bliver slagtet for sent, og bliver det til en orne, havde vi ikke nok indhegning til at holde den inde, for de bliver farlige. Nummer 2, sparede op til en kalv, hun selv fodrede og videresolgte til slagtning og tjente penge. Ældste havde 2 heste.
Der var også høns, ænder, alm. grise, hund og katte. Ups, duer. Håber jeg har husket alt. Men det gjorde at børnene lærte om døden, både den uretfærdige, alt for tidlige død, den naturlige, og den pga ælde, sygdom etc.
Ønsker jer alle en god rejse uden Max.
My mother heart aches with you… hugs…