Lørdag i lavt gear

Efter en udfordrende nat, ta’r vi den heelt med ro. Spunken er først lige kommet ned, og lillebror og jeg har været oppe i et stykke tid.

Nu har jeg sat “Cars 2” på tv’et, mens drengene hygger i sofaen. Vi spiser morgenmad foran fjernsynet og hygger os.

Om en halv time kommer der en dame og prøver min brudekjole. Er jeg heldig, så køber hun den. Det er ikke svært at skaffe mig af med den, for jeg har så mange gode billeder og gode minder. Sko, øreringe og andet tilbehør gemmer jeg dog – og bruger til festlige lejligheder. Det glæder mig at jeg kan genbruge en del af påklædningen.

Ellers står lørdagen ikke på de store planer. Gemalen var ude at få et par drinks med en god kollega i går, så han skal ha lov til at holde lørdagen rolig. Hvis det holder op med at regne, kunne jeg godt tænke mig et par timer i haven…det ser dog ikke lovende ud. Jeg har en plan om at forspire nogle ting, og det er altså fedest at gøre den slags udenfor .
Jeg vil også gerne lave et par beholdere til drengene som de kan forspire solsikker og andre blomster i. Nu må vi se om jeg får den plan eksekveret.

I aften skal jeg til forpremiere på “Spamalot”. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jo, lørdagen er fredelig, dejlig og med en god gulerod til sidst.

6 comments
  1. Dejligt med en stille lørdag. Det skal der være plads til indimellem, for batterierne skal jo lades op og det tager nogle gane tid. 😀
    Håber du får solgt kjolen til én der kan glæde sig over en smuk kjole uden at den koster havd en ny koster :_D

  2. Vidunderligt med en stille og rolig lørdag, der er behov for de langsomme dage.
    Godt din kjole kan sælges videre, og en anden kan få glæde af den.
    God fornøjelse i aften, endnu engang får du mig ned af memory lane, lørdags tv på DR Monty Python 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om