Vi holder søndag

Spunken har været hjemme hos sin mårmoar siden i går. Hun var herinde hos os i et par dage, og da hun skulle hjem ville Spunken gerne med. Super hyggeligt for dem begge 🙂

I går aftes sad Gemalen og jeg i sofaen og følte der manglede noget. Sjovt som en 5 årig alligevel fylder en del i bevidstheden.

Spunken har haft det SÅ dejligt. I morges var han vågnet klokken halv syv. Det gør han ellers aldrig, så det må være fordi han glædede sig til en lang søndag hos mårmoar. De har været på legepladsen, lavet vafler, spillet spil og leget med dukketeater. Det varer vist ikke længe før han gerne vil på weekend igen.

Gajolen har leget det meste af dagen. Han har også fået et bad, og vi har lavet pandekager. Jeg har endnu ikke været udenfor, men når Max skal ha’ sin aftentur går jeg vist ti minutter ekstra, hi hi.

Søndagen er gået stille og roligt. Nu er batterierne vist ladet op til en ny uge. Ugen byder på lækker middag med gode venner, aflevering af årsregnskab til bogholder, havearbejde, besøg af manden med motorsaven der denne gang ta’r en rodfræser med og måske bloggens første gæsteblogger indlæg i min nye onsdagsserie om forskellige kvinder/mødre. Der er nok at glæde sig til.

Rigtig god søndag aften til dig.

6 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere