Så er vi vist ved at være på den anden side.
I dag kørte Gemalen og Gajolen mod Herlev sygehus’ børneafdeling. Der skulle Gajolen ha’ scannet sin hofte, og blev nu hvor han var i gang scannet igennem på begge ben, alle led. Der var en lille smule væske på venstre hofte, men ikke meget. Så svaret var efter flere timers ventetid og en lægesamtale at vi skal lade det gå over, og kan give panodiler eller den medicin vi har fået med hjem, hvis vi mener der er behov.
Nu må det godt gå over hurtigst muligt. Velmenende mennesker har givet mig kommentarer og historier på alt 
fra gigt, forkølede hofter (som var den endelige diagnose), dyreallergi og sidst men ikke mindst leukæmi. Det har måske ikke lige hjulpet på nervøsiteten skulle jeg hilse at sige, men jeg siger til mig selv at folk måske ikke helt tænker over hvad de siger eller hvordan man kan tolke det som bekymret mor.
Gajolen selv har taget det hele med ophøjet ro, og har leget sig igennem det hele i højt humør. Han har ikke smerter, uanset hvor meget der blev gået til ham, så det er jo kun positivt.
Det skal nok gå i orden det hele og i morgen er det vuggestuedag, han må gerne komme afsted for lægen så det tror jeg han kommer til at sætte pris på.
Spunken og jeg tog ind til byen. “København er den største by moar, og alle menneskerne har virkelig travlt kan du se”, sagde han da vi krydsede Nørreport. Observant ung mand, som også udpegede hvem han mente skulle i skole eller bare handle i butikker (….)
Vi skulle til øjenlæge, men var i god tid. Derfor gik vi forbi en café hvor undertegnede fik en tripple espresso og Spunken fik en smoothie og en croissant.
Spunken havde svært ved at se de små figurer da vi var til den årlige lægetjek, så her inden skolestart tænkte jeg at det nok var en god idé at få synet tjekket.
Øjenlægen var virkelig sød. Hun startede med at ta’ billeder af hans øjne med et kamera, og derefter skulle han se nogle figurer på afstand. De tre sidste linjer var stadig svære for ham at se, så han fik dryppet øjnene og vi ventede tyve minutter. Så var det igen tid til at tjekke øjnene, og diagnosen var lidt langsynet og med en bygningsfejl. Det havde jeg også som barn, og derfor gik jeg med briller i et par år.
Spunken skal også ha’ briller. Det bli’r næppe en brille han skal ha’ på hele tiden, men en brille han ta’r på i skole når han skal se på tavlen/skærmen og hvis han ellers har svært ved at se noget.
Vi skal tilbage til øjenlægen sidst i februar og prøve brillerne.
7 comments
Leukæmi alligevel :O Det kan godt være at det var velment, meeeeen…… Det skulle man måske alligevel have holdt for sig selv
Der manglede lige en 🙂 til sidst…
Ja det var måske lidt i overkanten, for man ender jo med at Google skidtet og selv tænke (for mange) dumme tanker. 🙂
Aii, hvem pokker kan være så usympatisk at stikke en leukæmi plade. Det er altså for meget. Håber det hele snart ok igen. 🙂 Det var rigtig godt at du lige fik tjekket op på Spunkens syn, så han ikke allerede kommer bagud i skolen pga. det. Nu glæder jeg mig helt til at se et billede af ham med briller. Han bliver helt sikker endnu mere lækker af det. 😀
PS. Du har fået nyt Thema – det ser godt ud og du skrev jo også for lidt siden, at du trængte til nyt 😀
Ja det er lidt tosset. Men jeg siger til mig selv det er i bedste mening, på en måde, og så tænker jeg ikke mere over det nu.
Jeg er også vildt spændt på at se ham med briller 😀 Jeg er sikker på han bli’r vildt sød med dem på.
Mit tema er så fint synes jeg. Lige præcis det luftige design jeg havde brug for, og samtidig nemt at redigere i og sætte widgets mm. op.
Det at kloge i sygdom er en svær nød. Samtidig kan det at google sig frem ofte gøre ondt værre. Godt Gajolen blev dobbelt tjekket, og den første antagelse blev bekræftet. og skønt han igen er klar til vuggestue etc.
Håber virkelig Spunken vil huske at benytte brillerne på den måde som øjenlægen beskriver, var selv en af dem der fik briller grundet langsynethed og bygningsfejl, glemte bare at bruge dem i en periode som teenager. Det gjorde jeg skulle gå med dem permanent, og i dag ikke kan se ret meget uden.
Man skal vist slet ikke bruge Google når det gælder sygdom og symptomer. Jeg bli’r i hvertfald kun mere bekymret af det.
Ind til han er teenager, skal jeg nok gøre alt jeg kan for at huske ham på at bruge brillerne. Hi hi. Det bli’r spændende at se ham få dem og hvad han i sidste ende synes om dem. Jeg håber det bli’r ved med at være sejt så han ta’r dem på frivilligt.