O jul med din glede

O jul med din glede og barnlige lyst, 
vi ønsker deg alle velkommen 
Vi hilser deg alle med jublende røst 
titusener ganger velkommen

Vi klapper i hendene, 
vi synger og vi ler, 
så gladelig, så gladelig 
Vi svinger oss i kretsen og neier – og bukker.

Vi nærmer os. Der er en uge til juleaften, og vi juler på højtryk herhjemme. Gajolen sendte i et par dage stemningen i bund med lidt vaccine-relateret feber, men er vist ved at være på toppen igen.

Juletræet er hentet – samme højde og drøjde som sidste år. 240 cm højt, der er lige plads til stjernen. Sådan skal det vist efterhånden være, for vi har samlet en go del julepynt efterhånden (og alt ungernes fra institutionen er ikke kommet hjem endnu i år).

Nissen er flyttet ind, men Spunken har det med at glemme at give ham mad – og er så temmelig skuff’ når der kvitteres med drill og ikke gaver. Eller endnu værre, stilhed (fordi undertegnede har glemt matriklens nye beboer). Men det er hyggeligt synes vi alle.

Julen er børnenes fest, og det bliver mere tydeligt jo ældre børnene bli’r. Det er vigtigt for mig at give dem traditioner de husker fremover. Pludselig skal juledugen være rød frem for minimalistisk, der må gerne være flere nisser og mindre keramik, der skal dufte af honningkager og sprøde julesager i stedet for nøddefyldte biscottier. Ikke fordi det ene udelukker det andet, men jeg tænker mere på de små end på om det er helt min stil og smag. Med årene kommer der sikkert til at være en bedre balance i det, men i disse år hvor de små børn stadig kræver en del af døgnets timer, er det helt fint. .

I morgen er det fjerde søndag i advent. Jeg overvejer om vi skal have æbleskiveformiddag, eller om det måske er lige sjovt nok når vi senere skal til julehygge hos noget af Gemalens familie.

Sangen jeg har skrevet teksten til i starten af indlægget, er en norsk børnejulesang. O jul med din glede. Den er så hyggelig, og i melodien kan man fornemme den barneglæde som julen handler om. Du kan høre sangen her.