Dagen startede tidligt denne lørdag morgen. Alt for tidligt. Gajolen er begyndt at vågne 2-3 gange om natten og derefter synes at dagen starter et sted mellem kl. 5.30-6.30. Det er for tidligt, hvis du spørger mig.
Vi stod op efter at han havde set random Youtube videoer i en halv time. Morgenmaden er blevet indtaget i sofaen, og var af den nemme slags. Æble, banan og et stykke knækbrød med honning. Kaffe til undertegnede.
Tv, dans, leg med biler og spil på iPhone er nogle af de aktiviteter vi allerede har nået. Gajolen begynder så småt at være træt nu, så hvis jeg er heldig kan vi nappe en tidlig formiddagslur sammen, inden drengene skal ned i institutionen for at blive fotograferet.
Jeg er træt af det natteroderi må jeg indrømme. Ikke siden efterårsferien har jeg fået en god nats søvn – der sov drengene på værelse sammen, og det gik virkelig godt. Nu har jeg i noget tid lagt hjernen i blød, for at finde en løsning herhjemme. Vi har tre værelser ovenpå. Spunkens værelse, vores soveværelse hvor Gajolens seng står samt et “pulterrum” med store skabe til opbevaring og alt det man ellers ville sætte i en kælder eller på loftet. Nedenunder har vi et kombineret gæsteværelse/lager til butikken. Så Gajolen er lidt ude af ligningen….medmindre vi laver totalt “feng shui” og ryder alt ovenpå ud af vores liv (klapstolene og julepynten kunne der måske blive plads til andre steder). Men altså, det meste er jo ting vi gerne vil gemme, og vi ønsker os et isoleret skur i baghaven.
Så er der muligheden der hedder at sætte Gajolens seng ind hos Spunken, men så er der pludselig ikke meget plads til legetøj. Spunken har også en del legeaftaler, og inden længe overnattende venner og sådan noget. Vi har også talt om at ha’ et værelse hvor begges senge står, og et værelse til legetøj (altså hvis alle de ting vi opbevarer blev ryddet ud) men så er der igen aldersforskellen på de to der nok vil gøre at Spunken vil synes det er træls med fælles legeværelse.
I eftermiddag kører vi en tur i IKEA. Så kunne det være at jeg ser lyset, og får nogle gode idéer.
8 comments
Vores to børn – dreng på 8 og pige på 5 – har fælles værelse, og de elsker det! De sover i køjeseng og har ingen ønsker om eget værelse. Når den store har en kammerat til overnatning, rykker lillesøster bare ind i soveværelset den ene nat. Vi har kun gode erfaringer med fællesværelse 🙂
Det lyder rigtig hyggeligt Jette 🙂
Vi har desværre skråvægge, så der er ikke plads til en høj køjeseng. Han kan ha’ en lav en, hvor en af dem ligger på gulvet under, men der er Gajolen lige lille nok endnu desværre 🙂
Jeg tror også det er meget forskelligt hvilke behov der er. Det er så dejligt, når der er børn der er glade for at dele værelse, men hjemme hos os fungerer det ikke. Ud af tre poder har de to i den grad brug for at kunne lukke en dør. Kunne det være en mulighed med en væg?
Håber du ser lyset i IKEA!
God weekend derude!
Der er desværre ikke plads til en væg, det kunne ellers være smart.
Jeg så ikke lyset i IKEA, for søren da også. Må lægge ansigtet i folder og udtænke en plan 😀
Håber I finder en løsning som kan skabe en helt og sammenhængende søvn, for i længden går det jo ikke.
Nej det går slet ikke. Vi finder forhåbentlig en løsning inden længe. Det kræver lidt flere timer i døgnet og sådan, men med resultatet hvor Trump blev valgt som præsident så er det vel ikke helt umuligt også at få flere timer i døgnet…ha ha.
Det med sammenhængende søvn er en nødvendighed. Så løsningen på hvordan i skaber de bedste muligheder for dette, skal jo bare findes, den er der et eller andet sted, der skal bare findes et hul ind til den.
Yngstepigens Otto og Frida skal flytte sammen, der bliver arbejdet på det, de vil finde en weekend der passer, og her skal Otto så enten op til bedstemor eller ud til farbror eller faster. Jeg skal måske have Frida en periode, så værelset kan stå færdig når Otto kommer hjem, altså som en overraskelse. Der er jo kun 17 mdr. mellem dem, og der er kun 2 værelser, et stort og 1 lille. Yngstepigen har lige købt zpagetti garn til det runde spot / tæppe til Frida, så den store hæklenål (nr. 12) skal i gang.
Sejt med kæmpehækleprojekt 🙂
Ja det ville være skønt med sammenhængende søvn, og jeg håber og tror på at det sker inden længe. Pyha 🙂