En god formiddag for en stor dreng

balleloefter

I går var vist en god formiddag for Spunken.
Efter morgenmad tog vi alle overtøj på, og gik udenfor. Gajolen og jeg kiggede på heste, han er meget begejstret og løber næsten konstant rundt og siger som en hest. Spørger man ham, så siger en hest “ihhh” og “prut” – altså lyden af tungen der laver en pruttelyd. Det må jeg vist lige forklare pædagogerne i vuggestuen, hvis de undrer sig 😉

Spunken lokaliserede hurtigt Robert, som arbejder på gården. Han havde lidt tid til overs, så han tilbød Spunken at komme ud at køre traktor. Det faldt i god jord, så de to kørte rundt og hyggede sig – Spunken styrede. Da de kom tilbage efter en længere tur, hjalp Spunken også til med at køre halmballer i “unilæsseren”. Også her styrede han, ja han var faktisk ganske ferm til det.

hestehviskeren traktordreng

Da de var færdige, havde farmor sadlet ponyen Kamma op. Spunken kom op at ride i ti minutter, med meget ros fra farmor. Han sad afslappet i sadlen, og nød rideturen. Farmor havde forinden redet en halv time på Kamma, så hun ikke lavede numre 😉 Gajolen og jeg var gået ud af ridehuset imens de red, for Kamma var ikke helt vild med Gajolens futtende løbere op og ned af trapperne. Næste år er Gajolen måske stor nok til at få en ridetur.

op-paa-hesten

Det sjove var ikke slut, for Gemalen kørte “mulen” frem så vi kunne ta’ en lille skovtur. Gajolen var ved at være træt, men vi fik kørt en tur ud og set skoven. Mellem farmors gård og Ree Park, er der et smukt stykke skov med smuk natur. Jeg samlede en stor pose med mos, mens Spunken gik og trampede i mudder og vandpytter. Man skal ikke gå ned på mos, så jeg henter en pose mere i dag. Så er der til pynt i krukkerne og til jul.

ud-i-skoven

Det var en god formiddag for en stor dreng 🙂

2 comments
  1. Vidunderlige dage hos farfar og farmor.
    Det med lyde og ord. Otto havde et ord krajer der er lig mejetærsker – men kunne godt forveksles med bajer, det har så resulteret i han har fået et sovedyr der hedder bajer 🙂
    Otto ville have været helt høj efter sådan en dag med både maskinpark og heste,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om