I går tog jeg Spunken i hånden og tog en aftentur til stranden i Gammel Skagen. Det er liiige ved siden af, altså sådan ca. 300 meter. Stranden er lækker, og har faktisk også blåt badeflag – her er bare altid så køligt og blæsende at vi ikke har haft lyst til at bade mens vi har været her (de sidste 6 år). Men sådan er det nok at være heroppe i de tidlige sommeruger.
Jeg har ikke prøvet at være på andre strande i området, så jeg ved egentlig ikke hvilke strande der er badeegnede og hvilke der ikke er. Men der er vist en del steder man kan bade heroppe – måske det skal undersøges til næste år hvis det varme vejr er med os. Nu nøjes vi med stranden i Gammel Skagen, og i aften skal vi ned at se bål (medmindre det står ned i stænger).
Spunken tog sin strandspand i hånden, og så tuslede vi ellers derned mens Gajolen blev puttet. Det faktum at lillebror skulle sove, gjorde Spunken lidt mere begejstret for aftenprojektet. De hygger sig fint sammen de to brødre, men der er også noget særligt over at ha’ en enkelt af dem for sig selv.
Vi gik langs vandkanten og ledte efter sten og muslingeskaller. “Du finder muslinger moar, og så finder jeg flåååtte sten”, sagde han, og sådan blev det. Undervejs fandt vi også en fin lille søstjerne (som vi også gjorde for tre år siden), og en masse døde krabber. Efter et kvarter ved vandet, synes Spunken det var tid til en ispause. Fint med mig, så vi gik op til kiosken og købte os hver en enkelt kugle med guf mens vi nød udsigten ned til det store Sankt Hans bål og bølgerne der skvulpede.
Turen blev sluttet af med endnu et kig efter fine sten – og jeg fandt en hulsten. Så nu har vi 8 hulsten (min mor har fundet de 7 af dem), som skal hjem og hænge på snoren ude på terrassen.
Spunken kastede en masse sten ud i bølgerne, og så blev det tid til at gå hjem.
Aftenputningen stod for tur, med nattøj og tandbørstning. Vi snakkede lidt om hvad vi havde set, og Spunken bad om at høre et par operasange som godnatmusik.
Behøver jeg at sige han faldt hurtigt i søvn? 🙂
2 comments
Så hyggeligt. Selv om man har søskende, så er det dejligt med alenetid med moar eller far. Og når det så er storbror rollen, er det som hovedregel far, så skønt der live var byttet rundt.
Det betyder så meget, at få lov til at ha’ en enkelt af dem af gangen. Vi nyder det begge to. Spunken elsker også de dage om året hvor vi skal til børnelæge, for da ved han at det kun er mig og ham der har en hel dag sammen inde i byen. Guld værd.