Bilen er pakket til en uges ferie

Så er bilen pakket til en uges ferie. Vi er kørt af færgen i Århus og er nu på den nordjyske motorvej, hvor Kjærsten nyder de lange stræk med høj fart. Jeg kigger ned i telefonen, for fart over 90 km/h blir jeg aldrig glad for 😉

Det var dejligt at tage færgen en bid af vejen. Drengene får en pause fra autostolene, og kan lege lidt i legerummet. Det er ikke billigere end at køre over Storebælt, men til gengæld slipper vi for en af de ekstra pauser vi ville få brug for på vejen.

Vi ankommer Skagen ved 14 tiden. Så skal bilen tømmes og så står den på dejlig frokost sammen med Kjærstens mor og stedfar, inden de overrækker lejligheden til os og kører mod Djursland.

Bilen er pakket

Jeg glæder mig til seks dage på toppen af Danmark. Jeg ved at mine skuldre falder tyve centimeter ned, så snart jeg ser udsigten ud over Vesterhavet. Ahhhh.

Vi har ikke de store planer for ugen, men mon ikke Gajolen vil med ud at køre i Sandormen. Der er også meget is der skal spises, og fisk der skal nydes. Mårmoar vil gerne se et særligt hus, og drengene og jeg har måske også en aftale i Gug en af dagene 🙂

Kaffe og ostemad

Skagen, her kommer vi !

3 comments
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om