To gode dage for far

othellokageDenne uge har der været to gode dage for far.

Torsdag var det hans fødselsdag, 36 år gammel blev han – til Spunkens store forbløffelse. “Årrrhhhh dig og far er gamle!”….

Han blev trakteret med dejlig morgenmad og gaver, som Spunken selv havde valgt. Det er fedt at han er gammel nok til at ha’ en mening om den slags, nu. Endnu hyggeligere var det at være i Magasin og se ham gå målrettet rundt mellem de forskellige afdelinger i skønhedsafdelingen, for at finde “sæbe og en flot svamp til far”.

Det var meningen vi skulle være i Tivoli, men vejret tillod det ikke. I stedet bestilte vi en masse sushi, og nød god mad sammen. Jeg havde købt en færdig lagkage og selv pyntet den med bær. Efter flere sygedage med ungerne, er det fint at spare sig selv for al besværet, så i år blev den hjemmelavede kage droppet – det var dejligt, og kagen smagte skønt.

I går efter morgenkaffen, ringede det på døren. Kjærsten var næsten lige kommet ned efter et langt bad, så heldigvis var han frisk til den dag der ventede ham.
To søde venner kom ind, med hat formet som et krus fadøl og en flaske “Gammel Dansk” under armen.
Så kunne dagen gå i gang, og først i går aftes fik jeg første livstegn fra ham. Andet livstegn er den snorkende mand der nu ligger oppe på Spunkens værelse i natostilling 😉

De har haft en fed dag, med kajakpolo, pizza i Kongens Have, ginsmagning og andre ting. Jeg glæder mig til at høre mere, og se billeder. Desværre har der ikke været en stripper, hi hi.

Mårmoar er her også, og skal være sammen med os i mange dage. Det er dejligt at hun er her til at give en ekstra hånd med drengene, så Max ikke bliver helt forsømt, og samtidig så ELSKER drengene at hun er her (jo jo, og vi synes også det er rigtig hyggeligt). Når vi skal til Skagen i næste uge, skal hun med. Det bli’r så dejligt 🙂

sommerblomster

4 comments
  1. Dejligt ugens slutning slap for sygdom, nu hvor der var så mange andre spændende oplevelser.
    Dejligt mårmoar kommer med jer til Skagen, kan allerede se i hygger jer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om