Weekendfeber og kunsten at kede sig

haven-i-juni

Drengene vil næppe se tilbage på denne weekend som den fedeste de husker. Gajolen har døjet med feber siden i tirsdag. Det kommer i bølger, men hver aften ligger han lige over de 38 som kræver han skal ha’ en panodil. Det er ikke noget jeg synes er så sjovt mere, for han vejer kun lidt over 10 kg så alt det medicin i den lille krop, kan umuligt være godt i længden. Nu krydser jeg fingre for at han ikke behøver det i aften.

Det er sundt at kede sig.

Spunken keeeeeder sig. Der er ingen hjemme på vejen at lege med, og vi har ingen planer.
I går var han med Kjærsten oppe at aflevere tomme flasker, men det er det vi har lavet. Han ved ikke at nabodrengen er i Legoland i denne weekend – og det skal han heller ikke vide 😉
Det er “sundt at kede sig” sagde de voksne da jeg var barn, og nu siger jeg det selv til Spunken. Han fnyser som svar, og synes egentlig jeg er temmelig noller. Men det er rigtigt, for hvis han bare keder sig længe nok, ender det med at han begynder at lege med noget legetøj, spørge om han må tegne eller gå en tur ud i haven. Det er sundt at kede sig 🙂

Lige om lidt, triller jeg afsted med begge unger ned til Vanløse. Vi skal sige hej til Gajolens “yndlingsvoksen”, som stoppede her i starten af måneden. Jeg har en gave til hende der ikke nåede at komme før hun stoppede, og så glæder jeg mig til at høre hvordan det går med hende, og drengene glæder sig til at se hende. Spunken vil også gerne med, for han er ofte med oppe at aflerere/hente Gajolen, så han kender hende jo også.

Heldigvis nåede jeg at vaske to vaske med tøj i går, så i dag tror jeg vaskemaskinen får en fridag – til gengæld burde jeg svinge hækkeklipperen, men det må blive en anden dag.

Kjærsten døjer med hovedpine, så han skal ha’ sig en lang lur mens vi er væk.

Vi holder hviledagen hellig, og nyder søndagen i roligt tempo.

 

3 comments
  1. Det er det og ja, de finder som regel på et eller andet når de har kedet sig tiltræk længe 😀 Men det er også godt at de finder us af at ikke alle weekender er fest og vi også bare kan nyde at slappe af. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil synes om
default_featured_image.jpg

Lørdagens menu

Vand Paraghurt Vand …. Gæt hvad lørdagen står på … Det startede i går eftermiddags men kunne holdes…
Læs mere