Fire gode dage i vuggestue fik Gajolen, og i går eftermiddags kastede han så op ud over skabslåger og undetegnedes ben. Siden da er det gået slag i slag med opkastninger og så en omgang falsk strubehoste i nat der resulterede i en time med åbent vindue og is i sengen. Derefter sov vi resten af natten for åbent vindue – ikke heeeelt så hyggeligt som om sommeren.
I morges var jeg optimistisk. Gajolen havde stadig ingen feber, og jeg tænkte vi nok var ovre det værste. Derfor lavede jeg tynd havregrød og ristede en hvedebolle. Halvanden time senere kastede han op ud over vores seng….
…..
Nu hygger han med storebrors legetøj, og jeg drikker kaffe og smugspiser Toffifee til frokost…
Hvor ér jeg træt af sygdom nu !!
4 comments
Ja, der er altså nogle år, hvor sygdom er en alt for trofast følgesvend. Sådan er småbørns-livet vist for de fleste. Hvor må det være dejligt for jer, at du ikke har en arbejdsgiver, som kun ville bevilge hjemmedag en enkelt dag, når børnene er syge. God bedring med ham, den lille stakkel.
Tak, søde du. Ja, det har du ret i. Især når vi ikke har familie lige i nærheden, er det en luksus uden lige at have mulighed for at tage alle de sygedage der er brug for.
Thinking of you! The never-ending-kid-sickness really sucks 😉
Det gør så ondt at hører at Gajolen må gennem så megen sygdom, selvfølgelig er det skønt at få det hele overstået nu, inden han bliver ældre, det ved jeg, noget med at få opbygget et immunforsvar. Men, i kunne nu godt trænge til et længere forløb uden sygdom.
Yngste snakkede om at de er 2 fra mødregruppen der er meget forskånet, hvor de øvrige børn også er ramt ofte, ved dog ikke om det er så ofte som hos jer. Men de 2 mødre snakkede om de så må tage det når børnene bliver større, og håber på en lidt større spredning på sygedagene.