Det skete ofte, da jeg spurgte min mor hvad vi hørte på stereoanlægget, at hun sagde han/hun er desværre død for længe siden.
Freddie Mercury, Janis Joplin, John Lennon, Hendrix, Jim Morrison, Elvis Presley, Marvin Gaye, Marley
Jeg husker jeg ærgrede mig sådan over jeg ikke kunne få mere at vide om dem, og se dem i de kulørte blade på lige fod med de store popmusikere som prydede forsiderne. Musikken var der heldigvis, og min mors historier om hvordan musikken tilbage i 70’erne havde kørt i rotation på pigeværelsets grammofon.
Da jeg selv hørte musik, var det i særdeleshed Michael Jackson der spillede i højtalerne. Whitney kom til, sammen med lidt Nirvana og så opdagede jeg Prince. Bowie fascinerede mig – måske mest pga hans øjne, og særlige stemme. Meget andet blev spillet, men de store kom ofte tilbage. Stevie, Sting, Madonna kom til.
Tænk at mit eget soundtrack stiller træskoene nu. Det er jeg slet ikke klar til.
Jeg fik samlet en god stak cd’er sammen, som fyldte flere flyttekasser mens jeg i min barndom/ungdom rykkede fra Danmark til Norge og tilbage igen. Til lejligheder, til København til værelser, til højskole og tilbage til København.
20’erne på konservatoriet. Mange interesser og genrer kom til. Kærligheden til de store varede ved, og når vi taler om kys, scoringer, langsomme danse eller dejlige aftner med veninder, kan jeg sætte en spilleliste sammen og sendes tilbage i tankerne ved at lytte til de gode sange.
Human Nature
Lets Dance
Purple Rain
De tre sange har Spunken hørt her til aften. “Han er desværre død nu”, hører jeg mig selv sige, og jeg ærgrer mig over at han aldrig vil opleve dem. Tænk at mit eget soundtrack stiller træskoene nu. Det er jeg slet ikke klar til, og jeg er især blevet overrasket over hvor grundtrist jeg er blevet over Princes bortgang.
Stevie, Madonna, Sting – de er her heldigvis endnu.
3 comments
Da jeg læste og hørte Prince var død, skulle jeg virkelig vride hjernen for at huske flere en Purple Rain, og blev hurtigt klar over hvorfor, han hørte ikke til andet end noget der bare var der i radioen, Purple Rain udkom det år min søn blev født, Jeg lyttede stadig til Janis Joplin, Doors, Led Zeppelin, Pink Floyd, The Band (The Last Waltz), Bob Dylan, Eric Clapton, Og noget mere hidsigt Rammstein, Metallica, D:A:D,.Jeg var/er så også stor fan af Jean Michel Jarre samt The War of the Worlds (den lå på pladespilleren i tide og utide – bliver spillet i den nye film omkring Godhavndrengene). Min søn er nok den der er blevet præget af de sidste 2, hvor yngste har det hidsige Rammstein, Metallica, D:A:D fælles med mig. 🙂
Hvor er det pudsig hvordan vores musiksmag præger os, trods radioen spiller meget og bredt af det nyeste, Det der hænger ved, er det der falder i god smag, det andet er bare en døgnflue for den enkelte. Det er sådan jeg føler.
Glemte lige, det er trist når en musiker stiller træskoene, og det så er en af dem der har fulgt en, helt ind i de dybeste(aller helligste)
Prince’s music played a large role in my teenage life- and beyond. So sad that he is gone… This has been a terrible year for loss 🙁