På med positiv-hatten

To drenge i strik – hjemmestrikket af min søde faster og ligeledes søde mor. Det er guld vejr med strikkegaver.

Næsten to fulde uger, nåede Spunken at være i børnehave. Minus vores ture til børnelæge og sådan, men ok så 7 hele børnehavedage inden han igen blev ramt af sygdom. Først hoste og feber, i fredags og så en væskende finger som nu har udviklet sig til en betændt feber – børnesår. Jeg har set opslagene i børnehaven om børnesår, og ved også at eksemfingre er ekstra udsat. Nu er han sat i penicillinbehandling, og så krydser vi fingre for det ikke smitter os andre – og det holder sig på Spunkens lillefinger og ikke andre steder.

Det er godt nok liiidt svært at beholde ja-hatten på, ing’..

MEN – det er mit alltime favoritvejr udenfor. Jeg elsker sne og frost, så i dag trillede jeg en tur da Gajolen skulle sove. Solen ramte næsetippen, og den trælse formiddag blev varmet væk.

Nu ser jeg frem til en uge med Spunken hjemme – vi må hygge med lego, puslespil og farvebøger. Jeg skal også passe butikken, udfylde bryllupsside, skrive bryllupsinvitationer og rydde op i pulterrummet. Spunken må hjælpe mig der han kan – og så kan det være ugen alligevel ender med at blive hyggelig.

Torsdag skal jeg ned at prøve brudekjole….jeg tror jeg rykker det til næste uge, og prøver at lade være med at trøstespise 3000 ekstra kalorier i form af kulhydrater, dagligt, fordi jeg har ondt af mig selv og at der skal blive ved med at være modvind på familiens cykelsti.

Nu er der lasagne (og den er med ægte pastaplader, for jeg tænker jeg går i gang i morgen med det dér kulhydratforskrækkelse), som jeg håber jeg kan få Spunken til at spise. Han har ikke rigtig villet ha noget hele dagen, men hvis man er lidt klattet og fuld af betændelse, er det nok heller ikke lige mad man tænker mest på.